BRUXELLES. Selv om Danmark bestemt ikke ser ud til at afskaffe sit euroforbehold, er den danske regering dybt involveret i den færdiggørelse af EUs økonomiske og monetære samarbejde, som foregår i øjeblikket. Efter et år med megen snak om EU i flere hastigheder lægger EUs seneste køreplan op til en åben og inkluderende proces over for ikke-eurolande som Danmark, der i løbet af det kommende år derfor kommer til at tage flere svære beslutninger om, hvor langt de skal bevæge sig ind i eurozonen. Invitationen til dem er nedfældet i slutdokumentet fra gårsdagens EU-topmøde. »Processen med at færdiggøre ØMUen vil bygge på EUs institutionelle og juridiske rammer. Den vil være åben og gennemsigtig for medlemslande, der ikke bruger den fælles valuta,« hedder det i konklusionen, der efterfølgende blev udlagt af EUs stærkeste leder, Tysklands kansler Angela Merkel. »Det er af allerstørste vigtighed, at denne åbenhed virkelig findes,« indskærpede hun. Den første af de åbne planer er EUs bank-union, hvis første fase faldt på plads med banktilsynet forud for denne uges EU-topmøde. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) konkluderer, at ikke-eurolandene har »rigtig gode muligheder for at tilslutte sig,« men der er ikke tale om ligestilling mellem euro- og ikke-eurolande. Banktilsynet skal placeres under Den Europæiske Centralbank, ECB, som Danmark ikke har sæde i, og den kommende sikring af banker kommer til at trække på eurolandenes store redningsfond, ESM, som »udelandene« ikke er en del af. »Danmark er ikke bidragyder til ESM, så man kan ikke som udgangspunkt forvente, at danske banker kan få adgang til ESM-penge. Men dette er en del af forhandlingerne, og måske kan der laves en særlig ordning for lande, der står uden for euroen,« siger Nicolas Veron, der er forsker ved den europæiske tænketank Bruegel og den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics. Den næste åbne plan handler om reformkontrakter. Efter tysk pres ser ordningen ud til at få et begrænset omfang og komme til at handle om initiativer, der øger landenes konkurrenceevne. »For eksempel kan Kommissionen sige til et medlemsland som Spanien, at I må opbygge et erhvervsuddannelsessystem eller afsætte flere midler til forskning,« forklarer Angela Merkel. Nogle af pengene vil Tyskland finde med den omdiskuterede skat på finansielle transaktioner, som 11 lande har planlagt. Danmark er ikke med. Hvis vi vil med i ordningen, vil det givetvis kræve, at vi betaler ind på en anden måde.
Er vi inde eller ude?
En tredje plan er Danmark født medlem af, fordi vi tidligere frivilligt har tilsluttet os EU’s såkaldte finanspagt. EU lægger op til, at finanspagtlandene fremover skal »koordinere« sine reformplaner, inden de sættes i værk. Hvad der præcis menes med det vides endnu ikke. Men at nettet af frivillige aftaler er ved at blive komplekst, viste sig tydeligt, da Helle Thorning-Schmidt på pressemødet efter topmødet kom til at blande rundt på de sidste to planer. Statsministeren føler sig lyttet til som udeland. »Der er en meget klar vilje til, at styrkelsen af ØMUen skal være åben for ikke-eurolande,« sagde hun. Med EUs åbne linje bliver spørgsmålet, hvor langt ind i euroland, Danmark kan, skal og vil gå. Euroen fremstår mildt sagt skrammet og bulet efter næsten tre års gælds-krise med truende statsbankerotter. Men eurolandene holdt stand og har i år trodset finansmarkedernes skepsis og de mange dødsdomme over euroen med en serie vidtrækkende beslutninger . Frankrigs præsident, Francois Hollande, talte om, at Europa har genvundet tilliden, mens Angela Merkel læste finansmarkederne lektien: »Vi gør, hvad der er nødvendigt for at forsvare euroen. Det har markederne lært«.