Gældsstyrelsen, der er sat i verden for at inddrive gæld til det offentlige, kradsede sidste år mere end ti milliarder kroner ind hos borgere og virksomheder.
Et rekordhøjt beløb og mere end en fordobling siden 2013, men beløbet skal ses i lyset af, at gælden vokser år for år. Sidste år blev den øget med seks milliarder kroner. Borgere og virksomheder skylder nu samlet 135 milliarder kroner. I 2006 var gælden til det offentlige på omkring 50 milliarder kroner.