Danskerne flokkes om efterlønnen i det højeste tempo i 16 år: »Det er ikke så mærkeligt i et år med corona«

I 2020 var der for første gang siden 2004 en stigning i antallet af danskere, der gik på efterløn. Det skyldes, at flere havde mulighed for det, men den afgrundsdybe økonomisk krise kan også have spillet ind.

For første gang siden 2004 var der i 2020 flere danskere, som gik på efterløn, viser nye tal som PFA Pension har trukket. Både PFA og Danske Bank fremhæver, at der kan være flere årsager til stigningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efterlønnen er på vej ud – og så alligevel ikke helt. Helt nye tal viser nemlig, at der i 2020 var 17.062 danskere, som gik på efterløn. Året før var antallet af nye efterlønnere 12.556.

Det er pensionsselskabet PFA Pension, der har trukket nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Star. Tallene viser, at der i 2020 for første gang siden 2004 var en stigning i antallet af danskere, der gik på efterløn.

»Efterlønsordningen er under udfasning, og det betyder, at færre og færre danskere er med i ordningen og dermed har mulighed for at gå på efterløn. Derfor har vi også set et generelt fald over årene i antallet af danskere, der går på efterløn,« siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

»Men sidste år ændrede det billede sig for første gang. Og det hænger ganske enkelt sammen med, at der i 2020 var flere danskere, som var berettigede til efterløn, end i de foregående år,« siger Carsten Holdum.

En bredere tendens

En reduktion af efterlønnen er blandt de vigtigste i den række af reformer, der i det forgangne årti er blevet lavet for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

I 2011 vedtog et bredt flertal i Folketinget tilbagetrækningsreformen, der betyder, at der gradvist kommer en stigning i alderen for folkepensionen og efterlønnen.

Men PFA fremhæver, at der samtidig blev lavet en overgangsordning, som indebærer, at der i første halvår i de forgangne år ikke har været nogen, der var berettiget til få hverken folkepension eller efterløn.

Men i 2020 ændrede det sig, så man igen blev efterlønsberettiget hele året.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA Pension

»Samtidig er det også et udtryk for en bredere tendens, som vi ser på arbejdsmarkedet i disse år. Danskerne følger ikke bare slavisk selve folkepensionsalderen.«


»Derfor så vi for første gang en stigning i antallet af danskere, der gik på efterløn, sidste år. Samtidig er det også et udtryk for en bredere tendens, som vi ser på arbejdsmarkedet i disse år. Danskerne følger ikke bare slavisk selve folkepensionsalderen,« siger Carsten Holdum.

Han fremhæver, at man i stigende grad ser en opdeling af befolkningen, hvor mange interesserer sig for muligheden for tidlig tilbagetrækning, mens andre ønsker at arbejde videre fremfor at gå på pension.

Jagter ikke nyt job

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen mener, at der kan være flere mulige forklaringer på den øgede tilgang til efterlønnen. Men han fremhæver, at coronakrisen kan have spillet ind.

»Det er ikke så mærkeligt, at flere går på efterløn i et år, hvor vi pludselig får en dyb økonomisk krise som corona. Der er flere, som har mistet deres arbejde og i stedet for at forsøge at jagte et nyt job, er de måske gået på efterløn,« siger Las Olsen.

Han er enig med Carsten Holdum i, at tallene også kan være udtryk for, at danskerne har en meget forskellig holdning til spørgsmålet om, hvor længe de vil blive på arbejdsmarkedet.

»Folkepensionsalderen stiger, og det kan få flere til at trække sig tilbage noget før. Det siger noget om, at vi er meget forskellige. Nogle vil gerne arbejde til en langt højere alder end for bare fem eller ti år siden. Men der er også en stor gruppe, der ikke vil det,« siger Las Olsen, der ligeledes kalder tallene fra PFA får en påmindelse om, at efterlønnen stadig eksisterer, selvom ordningen er blevet skåret ned.