Danskere sparer herhjemme - og bruger i udlandet

Selv om forbrugertilliden er på højde med før krisen, er danskernes privatforbrug årligt 32 milliarder kroner mindre i dag end i begyndelsen af 2008. Én årsag er, at vi bruger flere penge på ferier i udlandet og mindre på store forbrugsgoder herhjemme.

Selv om forbrugertilliden er høj, bruger vi ikke flere penge herhjemme. Til gengæld er forbruget på rejser steget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Richard Sylvestersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udviklingen i den danske forbrugertillid er steget til det samme niveau som før krisen, men det er ikke gået samme vej med privatforbruget.

I årene før krisen var både forbrugertilliden og forbruget højt, men efter at finanskrisen gav økonomien et gok i nødden, har det private forbrug kun langsomt bevæget sig i en positiv retning.

I løbet af det seneste år har danskerne således brugt omkring 32 milliarder mindre på privatforbrug end i starten af 2008 og 895 milliarder kroner i alt, viser en analyse Dansk Erhverv har lavet.

»Historisk har forbrugertilliden og privatforbruget fulgtes ad, men der er sket en afkobling. Høj forbrugertilliden har stort set altid hængt sammen med, at privatforbruget var højt, men nu har vi en høj forbrugertillid uden stigende privatforbrug, og det er et tegn på, at forbrugerne har ændret præferencer,« siger Mira Lie Nielsen, der er chefkonsulent og økonom hos Dansk Erhverv.

Det er især i varegruppen af "andre varer og tjenester", at danskerne bruger mindre. Varegruppen dækker blandt andet over restaurantbesøg, frisør, smykker, gebyrer på giroindbetalinger, bankudtog og omkostninger i forbindelse med lånomlægning, og på denne post bruger danskerne 24,9 milliarder kroner mindre nu end i 2008.

Vi har desuden brugt 9,2 milliarder mindre på køretøjer i år end i 2008, og boligudstyrsposten, der også dækker over renovation af bolig, er faldet med 5,7 milliarder.

Det er dog ikke på alle poster, at privatforbruget er faldet. Generelt er danskernes forbrug på ferier til udlandet steget stort set uafbrudt gennem hele krisen, så vi i dag bruger mere end 1,2 milliarder kroner mere som turister i udlandet, end vi gjorde i 2008.

»Isoleret set er danskernes forbrug som udlandsturister ikke en stor udgiftspost af hele privatforbruget på 900 milliarder, men det ville være bedre for den danske økonomi, hvis danskerne ville bruge flere penge på ferier her i Danmark eller bare bruge pengene på forbrug i Danmark i stedet for at bruge dem på ferien,« siger Mira Lie Nielsen og fortsætter:

»Et øget forbrug på udlandsrejser er et tegn på, at vi køber færre ting, men når vi køber en oplevelse som en rejse, så er vi villige til at bruge ekstra penge. Det er ærgerligt for dansk økonomi, at det ikke er rejser i Danmark, vi bruger flere penge på, men blandt andet billige flybilletter trækker danskerne til udlandet.«

I samspil med en øget opsparingslyst er det lave privatforbrug med til at bremse dansk økonomi. Privatforbruget udgør 47 procent af Danmarks BNP, og når det forbliver lavt, bliver dansk økonomi fanget i lavvækst, som igen smitter af på danskernes krisebevidsthed, forklarer Dansk Erhverv i analysen.

»Hvis privatforbruget steg, ville det kunne være med til at give dansk økonomi et vækststep opad. Der er ingen, der siger, at vi skal tilbage til forbrugsfesten som før krisen, og det ligger absolut heller ikke udsigterne, men et nøk mere ville kunne være med til at sparke cirklen i gang. Dansk økonomi bevæger sig fremad, men det går meget langsomt,« siger Mira Lie Nielsen.

Som en anden væksthæmsko er danskernes indlån i bankerne øget markant gennem kriseårene, mens udlånene er faldet. I alt er indlånsoverskuddet i dag cirka 150 milliarder højere end i begyndelsen af 2008, hvilket svarer til, at alle 4,45 millioner danskere over 18 år har næsten 34.000 kroner mere i banken i dag end i 2008.

»Især køber vi færre store ting og sparer mere op. Danskerne har aldrig haft så mange penge i banken som lige nu, og det indikerer, at danskerne søger mod sikkerhed og tryghed frem for at købe ting. Privatforbruget er på næsten 900 milliarder, men selv små ændringer kan ses, når de sker kollektivt. Når vi alle holder lidt tilbage på forbruget til vores bolig, eller hvis vinteren er varm, og vi varmer mindre op, så har det stor betydning for dansk økonomi og samtlige danske virksomheder,« siger Mira Lie Nielsen.