Danskere accepterer lønfest på direktionsgangen

Uligheden i samfundet er stigende, men det får ikke borgerne på barrikaderne. Det er blevet almindelig accepteret, at der godt må være stor forskel på direktørens og SOSUernes indkomster.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uligheden i det danske samfund vokser, og det har danskerne tilsyneladende accepteret.

Eksempelvis er gennemsnitslønnen for en direktør i et C20-selskab nu 11,1 millioner kroner. Det er en lønstigning på 18 procent i forhold til 2011. Til sammenligning er grundlønnen for en social- og sundhedshjælper med syv-otte års anciennitet godt 275.000 kroner, og det er en lønstigning i forhold til året før på 1,76 procent, skriver Information.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, siger, at Danmark har haft tradition for at skele til lighedshensyn, når man laver politik, »men tendensen har trods det været, at uligheden er vokset«. Han peger på, at skattereformer har forstærket virkningerne af den stigende ulighed i indkomster.

Alligevel får det ikke danskerne på barrikaderne. Lønmodtagerne har vænnet sig til, at der godt må være markante forskelle i lønninger til topchefer og menige medarbejdere.

»Når folk oplever udviklingen som retfærdig, skyldes det den liberale ideologi, som blev kørt igennem som økonomisk teori i 1980erne. Det har forplantet sig som almindelig sund fornuft nu, sådan at almindelige mennesker finder det rigtigt, at ulighed i samfundet skaber dynamik og mere vækst,« siger filosof Anders Fogh Jensen til Information.

På den måde bliver ulighed ikke anset for at være uretfærdig.

»Vi kan godt se fornuften i, at dem, der driver samfundet frem, får en højere løn. Vi har accepteret den norm. Det er dét, økonomerne siger, og på den måde ophøjes det til sandhed,« siger Anders Fogh Jensen.

Mens det er velset, at topchefer i det private erhvervsliv scorer kassen, gælder det ikke ledere i det offentlige.

»Den dagsorden, vi ser vores verden igennem, handler i høj grad om, at den private sektors initiativrigdom er guld værd, mens den offentlige sektors pengeforbrug er negativt,« siger lektor Johannes Andersen, Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, til Information.