Danske virksomheder i langvarig lånetørke

Udvalget bag rapporten omkring erhvervsobligationer slår fast, at danske virksomheder er presset på lånemuligheder. Uden indgreb er der ikke udsigt til bedring i nær fremtid

Lettelsen i finanskrisen betyder, at Danmarks Nationalbank nu planlægger en reduktion af medarbejderantallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ingen udsigt til hurtig forbedring af lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder. Selv hvis det lykkes at opbygge et erhvervsobligationsmarked, vil det tage lang tid, før nye kreditter vil rulle ud til de virksomheder, der nu er hårdt pressede på deres finansieringsmuligheder. Sådan lyder en af konklusionerne i en omfattende rapport om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, som Berlingske Business er i besiddelse af, og som angiveligt offentliggøres i dag.

»Det er udvalgets vurdering, at det vil tage tid at udvikle markedet for erhvervsobligationer i Danmark. Bedre rammer for udstedelse af erhvervsobligationer og sekuritisering (puljede lån, red.) vil således ikke på kort sigt give virksomhederne adgang til yderligere finansiering,« står der i rapporten, der dog anerkender, at dette på langt sigt kan være med til at skabe en opblødning i den fastlåste situation.

Udvalget anbefaler derfor, at Erhvervs- og Vækstministeriet følger lånesituationen for små og mellemstore virksomheder nøje for at undersøge, om der er såkaldte markedsfejl, der skaber behov for nye indgreb. Og der kan ifølge udvalgets rapport blive behov for statshjælp:

»Ved etablering af et større marked for erhvervsobligationer er en central udfordring, at investorerne i en opstartsfase ikke har nogen historik på obligationerne og derfor kan have vanskeligt ved at vurdere aktivet. Her er det muligt, at f.eks. statsgarantier på udvalgte trancher kan bidrage til at understøtte markedet i en opstartsfase, til der skabes en historik, der giver investorerne bedre mulighed for at vurdere produkterne.«

Ingen statsgaranti

En mulig statsgaranti til at understøtte opstartsfasen i et nyt erhvervsobligationsmarked er dog ikke med i rapportens anbefalinger, og Berlingske erfarer da også fra flere kilder, at netop dette har været grund til stor uenighed i udvalgsarbejdet. Så stor, at Nationalbanken i rapporten gør det klart, at en statsgaranti ikke er nogen løsning.

»Når statsgarantien udløber, skal der startes forfra, og så er man lige vidt,« lyder det fra Nationalbanken.

Manglende statsgarantier som kickstart af markedet er dårligt nyt for de små og mellemstore virksomheder, der håber på forbedrede lånemuligheder ved hjælpe af et erhvervsobligationsmarked. Et sådant marked kan nemlig ikke opbygges, medmindre politikerne giver en hjælpende hånd. Det understreger underdirektør Kent Damsgaard fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

»Jeg opfatter, at man fra politisk side er klar til at sætte en garanti bag. Det står og falder med politisk vilje. Vi har brug for at få gang i lånemarkedet, så det er vigtigt, at man holder statsgarantier åbne som løsning,« siger han.

Udvalget slår da også fast, at lånetørken for de små og mellemstore virksomheder »næppe« er »et kortvarigt fænomen«, da »lånemiljøet for små og mellemstore virksomheder har (...) ændret sig betydeligt.«

Og det vil blive værre endnu som konsekvens af strammere lovgivning, som rammer bankerne inden for de næste år. Det er nemlig ikke kun de danske banker, der rammes af forhøjede krav til kapitalpolstring og likviditet. Også i resten af EU og »andre dele af verden« vil kravene blive forhøjet »betragteligt« frem mod 2020. Det giver de danske banker et konkurrenceproblem, som i sidste ende kan ramme låntagerne, vurderer udvalget:

»Det kan blive vanskeligt for danske pengeinstitutter at fremskaffe den ekstra kapital og likviditet i konkurrence med mange andre pengeinstitutter. Danske pengeinstitutter, der ikke lykkes hermed, kan blive nødt til at slanke balancen.«

Finansrådet ønsker ikke at kommentere, før man har læst rapporten.