Danske virksomheder er gode til at håndtere dollarfaldet

Selv om ni ud af ti større danske virksomheder er påvirket af dollarens dramatiske dyk de seneste to år, så

påvirkes indtjeningen i de fleste selskaber kun i beskeden grad.



Blot godt og vel hver tiende virksomhed vil i 2004 blive

»stærkt negativt« påvirket på indtjeningen.



Overraskende siger to ud af tre virksomheder, at dollarfaldet

ikke har betydning for beskæftigelsen overhovedet, mens hver fjerde virksomhed venter, at den lavere dollar på omkring

5,90 kr. vil få en »begrænset negativ« betydning.



Det viser en undersøgelse i Berlingske Erhvervspanel,

hvor virksomheder med en omsætning på over 300 mio. kr. har deltaget.



Det er overraskende, at netop de større

virksomheder ikke er hårdere ramt af så markante kursfald på verdens ledende valuta. På blot to år er dollaren

faldet med over 30 procent over for den europæiske euro.



Danske og europæiske varer skulle altså være

blevet over 30 procent dyrere over for amerikanske varer og varer fra asiatiske lande, som er knyttet tæt op på dollaren.

Ifølge Danske Banks krystalkugle, som beskrevet i Berlingske Business i går, taber eksporten 50 mia. kr. i faste priser

i 2003-2004.



Bundlinien i regnskaberne rammes angiveligt ikke så hårdt, og derfor tyder meget på, at danske

virksomheder er gode til at gebærde sig rundt på verdensmarkederne. Globaliseringen er forlængst slået igennem,

og derfor har de store og mellemstore virksomheder forlængst etableret produktion rundt om i verden, så de dermed får

fordel af en lavere dollar, selv om omsætningen i danske kroner falder.



Samtidig afregnes stort set alle råvarer

i dollar, som således også er blevet markant billigere de seneste to år. Endelig har Danmark, som en af verdens

mest internationaliserede økonomier, virksomheder som er vant til at begå sig i valutaturbulens, og derfor er de dygtige

til at sikre sig med valutakontrakter og anden hedging.



Professor Torben Petersen, Institut for International Økonomi

ved Handelshøjskolen i København, er ikke overrasket over, at de større danske virksomheder ikke påvirkes

voldsomt af dollarfaldet.



- Jeg tror, at man skal huske, at langt den overvejende del af eksporten går til Europa. Og dermed

er det kun den direkte eksport til lande, hvor danske virksomheder konkurrerer med amerikanske virksomheder eller virksomheder, som

er knyttet op på dollaren, der påvirkes, siger Torben Petersen.



- Og selv dem, der er i konkurrence, er jo vant til

at gebærde sig med svingende valutakurser. Det handler jo først og fremmest om at have unikke produkter, fokus på

forskning og udvikling og så ellers det lange seje træk. Så betyder valutaudsving som disse ikke så meget.



Senioranalytiker

Henrik Henriksen, Jyske Bank, understreger, at det økonomiske opsving i både USA og Asien gør, at danske virksomheder

får del i dette opsving med et øget salg. Det har eksempelvis Danfoss profiteret af, således at Als-virksomheden

i 2003 får sit bedste resultat nogensinde.



- Det er meget opløftende at se, at de større danske virksomheder

(i Berlingske Erhvervspanel-undersøgelsen virksomheder med over 300 mio. kr. i omsætning, red.) er gode til at håndtere

valutaudsving, og at de angiveligt får del i det økonomiske opsving.



- Skrækscenariet er jo så helt

klart, hvis dollaren fortsætter sit fald, samtidig med at væksten i USA og Asien går i stå, siger Henrik Henriksen og

lader dermed forstå, at i så tilfælde går det for alvor galt også for danske virksomheder.



Derimod

kan dollarfaldet have større negative konsekvenser for virksomheder med under 300 mio. kr. i omsætning. De virksomheder

indgår ikke i Berlingske Erhvervspanels undersøgelse. Det er virksomheder, som ofte ikke er store nok til at etablere

egen produktion uden for Europa, og derfor i langt højere grad eksporterer fra Danmark.



De økonomiske eksperter

er meget uenige om konsekvenserne for det danske samfund af det dramatiske dollarfald.



Mest pessimistisk er økonomerne

i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der venter et fald i beskæftigelsen med hele 74.000 over tre år. Danske

Banks økonomer er ligeså pessimistiske, mens kollegerne i Nordea har et helt andet syn på dollarens konsekvenser

for beskæftigelsen. Nordea kom med sin vurdering i går, og her hedder det, at den nuværende lave dollar vil koste »blot«

27.000 arbejdspladser over tre år. Altså markant lavere end Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank.

Undersøgelsen i Berlingske Erhvevspanel viser endvidere, at hver tredje virksomhed blandt disse større virksomhed ikke

dækkede sig af med valutakontrakter i 2003. Og det er stort set også gældende for 2004.



Danske erhvervsledere

tror ikke på, at dollaren rasler yderligere ned. To ud af tre erhvervsledere tror ikke på, at dollaren er under 5,50 ved årsskiftet

2004/2005. 11 procent venter en dollar under 5,50 kr. ved årsskiftet, mens næsten hver fjerde erhvervsleder ikke tager

stilling.



Berlingske Tidende.