Danske topchefer: Nu går vi efter at ansætte flere nye folk i udlandet

Næsten en tredjedel af deltagerne i Berlingske Business Toplederpanel regner med, at ansætte flere folk uden for landets grænser. Det er den højeste andel siden 2011 og skyldes blandet andet, at det er blevet svært at finde nye ingeniører og faglærte i Danmark.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras tror på mere vækst i Norge og Sverige end i Danmark. De to lande investerer langt mere i infrastruktur, end vi gør herhjemme. Her er adm. direktør Carsten Toft Boesen ude på en byggeplads på Strandvejen i Hellerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Nu går vi primært efter nye folk i udlandet. Optimismen er i behold blandt landets topledere, men toplederne går nu i højere grad efter at ansætte flere folk i udlandet. Lysten til at ansætte flere i Danmark er knap så stor.

Det viser svar fra Berlingske Business Toplederpanel. Heri kan man se, at jobfesten er i fuld gang. Samlet set er det 45 pct. af toplederne, som regner med, at antallet af ansatte vil vokse i den kommende tid. Og kun ti pct. tror på det modsatte.

Men i modsætning til de foregående gange er der denne gang flest topledere, der regner med, at antallet af ansatte vil stige mest uden for landets grænser. Næsten en tredjedel af toplederne tror på flere ansatte i udlandet, og det er den højeste andel siden 2011.

To virksomheder, som Berlingske Business har talt med, fortæller, at det blandt andet skyldes mangel på arbejdskraft her i landet.

Niras, der er en af Skandinaviens største rådgivende ingeniørvirksomheder, er en af dem. Virksomheden har 2.300 ansatte – heraf 1.700 i Danmark. Niras ser større muligheder for vækst i Norge og Sverige end i Danmark, fordi de to lande vil investere flere penge i infrastruktur. Det er også årsagen til, at det er i de to lande, at Niras primært vil ansætte ny folk.

»Vi har en størrelse i Danmark, hvor man lidt arrogant kan sige, at vi ikke behøver at være større, mens vi i Norge og Sverige stadig skal opbygge nogle styrker. Jeg tror, at vi kommer til at vokse på den lidt længere bane i Danmark, men det er ikke afgørende,« siger adm. direktør i Niras, Carsten Toft Boesen, der fremhæver, at når han ser på virksomhedens udefrakommende udfordringer, så er mangel på arbejdskraft den største.

»Specielt når vi ser lidt længere frem, når folk begynder at gå på pension. Der går nogle år, inden der kommer nye folk fra universiteterne. Det er den samme situation i alle tre skandinaviske lande,« siger Carsten Toft Boesen, der påpeger, at en af de store vanskeligheder for virksomhederne med at ansætte folk i flere lande er, at det er forbundet med meget bureaukrati at anvende medarbejdere på tværs af landegrænser.

Selv skyld i det

Eltronic A/S med hovedsæde i Jylland midt mellem Vejle og Horsens er ligeledes en af de virksomheder, som har blikket rettet mod udlandet.

Virksomheden omsætter for 400 mio. kr. om året, og omkring halvdelen går til eksport. Eltronic hører ligeledes til den kategori af danske virksomheder, som virkelig mangler faglært personale og ingeniører. Virksomheden vil gerne ansætte 50 nye medarbejdere over de kommende år.

Men de fleste bliver ansat i udlandet. Det skyldes udover knapheden på kvalificerede folk herhjemme, at væksten er bedre på flere af virksomhedens udenlandske markeder. Hertil kommer, at handelskrigen er begyndt at spille ind.

»Vi flytter produktion ud af Danmark på grund af de handelshindringer, som er ved at komme. Det kan ikke nødvendigvis betale sig at producere herhjemme. Vi er nødt til at producere lokalt,« siger adm. direktør hos Eltronic, Lars Jensen, som fremhæver, at når det gælder Danmark, er der fuld beskæftigelse for ingeniører og faglærte. Og det giver vanskeligheder.

»Vi er ved at nærme os en top nu, hvor vi får sværere ved at konkurrere. Vi skal virkelig finde på noget nyt for fortsat at tjene penge på det, vi laver. Det giver problemer, fordi vi ikke har mulighed for at ansætte folk til det, vi laver,« siger Lars Jensen.

»Det er vi som industri selv skyld i, fordi vi ikke har udlært folk nok. Det er det, vi skal have ændret på, men det tager tid,« siger Lars Jensen.

Massiv fremgang i fem år

De generelle svar fra toplederne viser, at de bevarer deres optimisme. Der er nu 61 pct. af virksomhederne, der ser optimistisk på fremtiden. Det er en lille fremgang efter to kvartaler med nedgang.

Hos Dansk Industri fremhæver underdirektør Steen Nielsen, at deres medlemmers tro på, at de skal ansætte flere folk herhjemme, er ganske høj. Men han forstår fuldt ud, hvis det begynder at knibe for nogle virksomheder at få arbejdskraft nok.

»Vi tror, beskæftigelsen herhjemme godt kan fortsætte med at stige resten af året. Der har været en meget massiv fremgang i antal nye job de sidste fem år. Der er intet som tyder på, at det er ved at vende,« siger Steen Nielsen.

»Med opsvinget har vi de rigtige betingelser, men spørgsmålet er, om der er de medarbejdere, som virksomhederne skal bruge. Det kan jeg godt blive bekymret for. Det bliver mere og mere vanskeligt at skaffe de rigtige medarbejdere,« siger Steen Nielsen, der erkender, at en del af problemet skyldes, at virksomhederne har været for dårlige til at uddanne eksempelvis mekanikere, elektrikere og smede.

»Det vil give vanskeligheder de kommende år, fordi der er mange af de nuværende medarbejdere, som er på vej på pension. I de tidligere generationer var der flere unge, som tog en erhvervsuddannelse, og derfor kunne tage over. I dag er der ikke så mange unge, som tager en erhvervsuddannelse, og det er det, vil skal have lavet om på,« siger Steen Nielsen, som erkender, at det vil tage tid at få flere unge til at gå efter at blive eksempelvis mekaniker eller smed.

Adm. direktør i virksomheden Eltronic, Lars Jensen.

»Vi er ved at nærme os en top nu, hvor vi får sværere ved at konkurrere. Vi skal virkelig finde på noget nyt for fortsat at tjene penge på det, vi laver.«


Mere givtigt

Hos Dansk Erhverv er arbejdsmarkedschef Peter Halkjær meget bekymret for udflagning af danske job. Han påpeger, at 46 pct. af de danske virksomheder er udenlandskejede. De virksomheder kan uden de helt store problemer flytte rundt på arbejdspladserne landene i mellem.

Peter Halkjær understreger, at det er flere forhold, som afgør, hvor virksomhederne lægger deres produktion. Hvor stor en vækst der er på de enkelte markeder, er selvfølgelig meget afgørende.

Adgangen til nok kvalificeret arbejdskraft er et andet vigtigt element. I den sammehæng er Peter Halkjær enig med DI i, at det i høj grad handler om at få uddannet flere faglærte.

Men han erkender i lighed med Steen Nielsen, at det bliver svært. Blandt andet fordi vi i generationer har været vant til, at børnene bliver bedre uddannet end deres forældre. Det har betydet, at stadig flere vælger videregående uddannelser.

»Der er en kultur om, at det kun er, hvis man har været en tur omkring gymnasiet, at man er gået den rigtige vej. Den kultur skal vi have ændret. Men noget af det kan løse sig selv, fordi det fremover kan blive meget mere fordelagtigt at være faglært« siger Peter Halkjær.

»Hidtil har der været et godt afkast ved hele tiden at tage længere og mere uddannelse. Men vi ser ind i, at der kommer mangel på håndværkere. Det gør, at det ikke nødvendigvis bliver ved med at være lige så givtigt at tage en lang videregående uddannelse. Det bør skærpe interessen for at tage en erhvervsuddannelse,« siger Peter Halkjær.

Hos Niras fremhæver Carsten Toft Boesen, at manglen på arbejdskraft er en hæmsko for virksomhedens vækst, og Niras må i nogle tilfælde inden for byggeri sige nej til nye opgaver.

»Det har dels noget at gøre med, at vi har nok i de opgaver, vi har. Men også fordi vi ved, at det med byggeri går lidt op og ned. Vi mener, at det er mest sandsynligt, at det går ned i den nærmeste fremtid. Så vi har ikke lyst til at vækste yderligere på byggeri,« siger Carsten Toft Boesen.