Danske rederier vil være grønne hvis udenlandske vil

Danmarks Rederiforening vil acceptere alle krav fra FN’s klimakonference i København om lavere CO2 udledning fra erhvervet - så længe de gælder for alle nationer.

Danmarks Rederiforening er den første i verden, der har udarbejdet et klimacharter, som lægger op til at medlemmernes olieforbrug bliver offentliggjort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rederiet Torm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fælles regler for alle – det er det eneste ønske Rederiforeningen har på ønskesedlen til FN’s COP 15 klimakonference her i København i denne måned.

Alt andet vil være konkurrenceforvridende – og for at gøre arbejdet optimalt, bør man lade den internationale søfarts organisation IMO stå for styringen af det tekniske og økonomiske del af projektet.

- I forvejen er skibsfarten den mest miljørigtige transportform, da skibe står for transporten af 90 pct. af verdenshandelen. Derfor er der ingen i branchen, der forstår, at skibsfarten skal reducere 20 procent af deres emissioner frem til 2020, hvor en transportform som luftfragt kun skal præstere 10 procent – selvom den er 30 gange så lidt effektiv på CO2 udledning, siger Lars Vang Christensen, formand for Danmarks Rederiforening og adm. direktør i herning shipping a.s.

International skibstransport står kun for 2,7 procent af verdens CO2 udledning, mens vej og togtransport står for 21,8 procent. Den ene transportform kan dog oftest ikke erstattes den anden. Et rederi som Unifeeder har tilmed opstillet en CO2 -kalkulator, der viser kunden, hvilken transportform – fra produktion til forretning – der udleder mindst CO2.

I forvejen er Danmarks Rederiforening den første i verden, der har udarbejdet et klimacharter, som lægger op til at medlemmernes olieforbrug bliver offentliggjort.

Rederiforeningen håber, at man kan indføre en global afgift pr. købt ton brændstof (bunker), når der eksempelvis handles bunker til skibene – mens man i andre lande i stedet vil have mulighed for at købe CO2 kvoter i udviklingslande.

Afgiften, som samles i en global fond under IMO, vil være lettere at administrere, give større sikkerhed for regulering af omkostninger for branchen samt påvirke rederiernes indsats for nat bringe CO2 udledningen ned, mener Rederiforeningen.

”Afgiften på bunkerolie vil batte en del, når man hører, at der købes 300 millioner tons olie om året på verdensplan. Bare 5-10 dollar i miljøafgift pr. ton – som kunne være en normal afgift - er mange penge, og er man i branchen så ikke så energieffektiv som forventet, kunne det blive til op mod 50 dollar pr. ton, siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard.
 
Faktisk svarer udledningen af CO2 fra skibe, som danske rederier dags dato har bestilt (kontraheret), til udledningen til hele Danmarks bestående handelsflåde. Danske rederier har derfor anbefalet IMO, at der satses med design og teknisk optimering af skibe, som betyder øget energieffektivitet – som igen kan give rabatter, når der tales på miljøafgifter.

Hvis det ikke er nok til en reduktion på 20 procent af branchens emissionsreduktioner, må de arbejdes på andre fronter – igen styret af IMO – så man er klar til effektivisering af krav i formentlig 2012. Det skal blot ske internationalt.

Det gælder på sigt brug af anden generations biobrændstof – men det ville her og nu betyde store CO2 reduktioner, hvis man kunne få sat just-in-time principper i værk – så ikke et skib som det fremgår af standardkontrakter sejler hurtigst muligt frem til modtagehavn, hvis det så skal vente tre dage for at blive losset – så man i stedet gik ind for det, der i fagsprog kaldes ”Slow Streaming”.
Herhjemme arbejder Rederiforeningen eksempelvis med DTU om projekter med mere effektivenergieffektiv transport.

”Vi er åbne for alle løsninger, som COP 15 vælger, bare det ikke bliver konkurrenceforvridende. Men som så ofte før kan man godt forudse, at industrien – vores kunder – vil stille krav til rederier på miljøsiden før der kommer lovkrav, siger Lars Vang Christensen.