Danske privatpersoner holder økonomien nede

Vi hænger med mulen. En af de store motorer i økonomien er det private forbrug. Og det har siden finanskrisen kørt i slæbegear ­– der endda nu har sat farten yderligere ned.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. Vi hænger med mulen. En af de store motorer i økonomien er det private forbrug. Og det har siden finanskrisen kørt i slæbegear ­– der endda nu har sat farten yderligere ned.
Læs mere
Fold sammen

Efter en lille opblomstring efter finanskrisen hænger danskerne igen med mulen og er blevet mere bange for at blive arbejdsløse. Det er farligt for den danske økonomi, fordi det får os til at holde mere på pengene og ­forbruge mindre – en af de store årsager til, at de økonomiske hjul ikke for alvor er kommet i omdrejninger efter finanskrisen.

Omvendt bevarer de danske virksom­heder nogenlunde deres humør her i starten af året.

Væksten trukket ud af Danmark

Det viser en gennemgang af de tal for den danske økonomi, der er kommet i begyndelsen af dette år og peger på, at væksten er trukket ud af Danmark. Gennemgangen er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, for Berlingske Business. Og AE har blandt andet set på de såkaldte tillidsindikatorer, som Danmarks Statistik laver. De er enkelt fortalt en måling af, hvordan humøret er hos de danske virksomheder og forbrugerne. Målingerne er en af pejlemærkerne for, hvor dansk økonomi er på vej hen.

Når det gælder forbrugerne, viser tallene fra begyndelsen af 2016, at deres tillid til den danske økonomi er faldet. Det har den gjort siden foråret 2015. Samtidig er bekymringen for at blive arbejdsløs voksende, så tallene nu er de højeste siden sommer 2013. Oven i det kommer, at tal fra den største jobdatabase, Jobnet, viser, at antallet af nye jobopslag er faldende. Det har vi ikke set siden begyndelsen af 2013.

Fortsætter i snegletempo

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted ser ikke alt for positivt på udviklingen.

»Hvis der sker en opbremsning på arbejdsmarkedet, vil der ikke længere være noget rygstød til det private forbrug. Hvis beskæftigelsen også svigter, så begynder det at blive vanskeligere og vanskeligere at tale om et opsving. Meget tyder på, at dansk ­økonomi kommer til at fortsætte i det her snegletempo. Jeg er ikke langt fra at bruge ordet lavkonjunktur. Det er i hvert fald en stagnation,« siger Erik Bjørsted.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen har også lagt mærke til det sløje privatforbrug målt blandt andet på brug af Dankort og salg af biler. Og det giver sig også udtryk i, at forbrugertillidsindeksets målinger viser stigende forventning om arbejds­løshed.

»Folk har registreret opbremsningen i dansk økonomi og usikkerheden om global vækst. Folk kan godt tolke signalerne, og de er som regel ret præcise i forhold til den kommende udvikling,« siger Jes Asmussen.

I et vadested

Danmarks Statistiks måling af virksomhedernes humør ser lidt bedre ud. Men virksomhedernes tro på opsvinget er blevet lidt lunken. Industrien ser tegn på afmatning, mens byggeriet er positivt. I den sidste del af erhvervslivet i form af service- og detailbrancher er udviklingen stabil, men ikke særligt prangende.

Vicedirektør i Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard er enig i, at det ikke ser godt ud for dansk økonomi her først på året. Han hører dog til i den lidt mere optimistiske ende.

»Vi befinder os i et vadested, hvor opsvinget er i lidt af en overlevelseskamp. Industriens produktion og firmaernes salg ser fornuftige ud. Der er grobund for fremgang i eksporten, men ikke nok til, at det kan blive ved med at trække en fremgang i beskæftigelsen. Virksomhederne kan ikke blive ved med at ansætte flere til at lave mindre,« siger Kent Damsgaard.

Han er dog enig i, at privatforbruget viser svaghedstegn, og at det dermed er svært at få øje på den motor, der skal trække dansk ­økonomi op i fart igen.