Danske direktører i Rusland frygter sanktioner

Sanktioner mod Rusland kan ende med boomerang-effekt for danske virksomheder, mener dansk direktør med tæt kendskab til og lang erfaring fra Rusland.

Arla ryster ikke på hånden, men er i Rusland på den lange bane og vil fortsat investere i kapacitet, medarbejdere og markedsføring i Rusland, så produkterne kan kommer ud til de russiske forbrugere, forklarer Hans Christensen, der er direktør i Arla og ansvarlig for Rusland. Arkivfoto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske virksomheder, der driver forretning i Rusland, befinder sig i en vanskelig balancegang.

Midt i den højspændte situation med internationale sanktioner på vej mod Rusland som følge af Ukraine-krisen balancerer danske direktører storpolitik og en mere lavpraktisk, kommercielt drevet hverdag i det store land mod øst, som indtil for kort tid siden var synonym med store økonomiske muligheder for dansk erhvervsliv.

Flere danske direktører, Berlingske har talt med, tvivler på den ønskede, politiske effekt af de nye internationale sanktioner.

Det siger blandt andet Erik Konggård-Andersen, der er direktør i Rusland for Esbjerg-virksomheden Viking Life-Saving, der producerer sikkerhedsudstyr til søfart- og offshore-industrien. Erik Konggård-Andersen er en af de mest erfarne danske forretningsfolk i Rusland, hvor han har gjort forretninger i over 20 år. Han kender den russiske mentalitet og tankegang indgående.

»Både russiske statskontrollerede virksomheder og også i stigende grad store private er ved at komme til den konklusion, at deres europæiske forretningspartnere ikke er tillidsværdige, eftersom deres regeringer sanktionerer i blinde uden at skele til om den konkrete sanktion er relevant i forhold til substansen,« siger Erik Konggård-Andersen.

Risiko for boomerang-effekt

Han har svært ved at se nytten af de økonomiske sanktioner som følge af den politiske krise og peger på, at det desværre sker efter periode, hvor Rusland endelig var ved at blive en integreret del af international udveksling af teknologi, varer og tjenesteydelser, hvor det bedste og det mest konkurrencedygtige blev indkøbt og foretrukket. Sanktionerne kan stik imod hensigten få den effekt, at russerne vænner sig til andre produkter, og det er det, der giver boomerang-effekten for blandt andet danske virksomheder.

»Nogen har kaldt økonomiske sanktioner for en boomerang. Det er der noget om. Selv, når og hvis sanktionerne annulleres, vil der være løbet så meget vand i havet, at genopbygning af tillid vil være en meget lang proces. I mellemtiden vil russerne have lært sig selv at undvære og substituere en række af vore fødevarer og industrigoder,« siger Erik Konggård-Andersen.

Ifølge den danske forretningsmand Lau Geckler, der har arbejdet i mange år i Rusland for blandt andre HP og Microsoft, tager russerne udsigten til sanktioner helt roligt.

»Russerne er normalt meget hurtige til at reagere og gå i krisegear. Men forbavsende nok har det ikke været tilfældet denne gang. Der er eksempelvis ikke nogen, der står i kø ved bankerne for at få deres penge ud,« siger Lau Geckler med henvisning til egne erfaringer fra kriserne i 1998 og i 2008/09, hvor den russiske økonomi tog store slag.

»Min oplevelse er, at det er danskerne og andre europæere, der er mest nervøse for, hvad der foregår. Her står man over for at skulle lukke hele sin forretning, så de er mere usikre, mens russerne tilsyneladende tager det roligt,« siger Geckler, der er medejer af og direktør i flere teknologi- og konsulentvirksomheder med base i Rusland.

Kun få vil udtale sig

Europæiske virksomheder, der producerer i Rusland, kan komme i en voldsom knibe, mener Geckler.

»Jeg talte forleden med direktøren for Audi i Rusland, der er et af de største bilproducenter herovre. De producerer Audis Q-serie til hele Europa i Rusland, og de frygter, at de hverken kan eksportere til Europa eller sælge bilerne i Rusland, hvis der kommer sanktioner,« siger Lau Geckler.

Berlingske har været i kontakt med en lang række danske virksomheder, der har selvstændige produktions- og eller salgsselskaber i Rusland.

Flere ønsker enten ikke at udtale sig om udsigten til sanktioner og den aktuelle situation i Rusland eller er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

Det gælder virksomheder som Lego, FLSmidth, Falck, Leo Pharma, Carlsberg samt Grundfos, Danfoss og Rockwool.

Fra A.P. Møller-Mærsk, som sammen med Carlsberg er blandt de største danske virksomheder i Rusland, lyder det:

»Vores virksomheder i Rusland kører, som de skal, men vi følger nøje med i mulige juridiske restriktioner. Vi monitorerer bestræbelserne på at løse den aktuelle internationale uenighed men vil ikke spekulere i den fremtidige udvikling,« siger Anders Würtzen, chef for public affairs, A.P. Møller - Mærsk.

I Arla Foods, der er i gang med en investeringsoffensiv og åbnede et nyt mejeri i Rusland i begyndelsen af året, følger man situationen nøje.

»Vi følger det time for time, men vi forsøger ikke at pre-planlægge, hvad vores næste skridt måtte være ud fra en politisk udvikling, der løbende udvikler sig,« siger Hans Christensen, der er direktør i Arla og ansvarlig for Rusland.

Arla holder fast i Rusland trods usikkerheden.

»Vi ryster ikke på hånden. Vi er i Rusland på den lange bane, og vi vil fortsat investere i kapacitet, medarbejdere og markedsføring i Rusland, så vores produkter kommer ud til de russiske forbrugere. Vi ved, at der vil være bump på vejen i et land som Rusland, men det er vi klar til,« understreger Hans Christensen.