Danske børs-selskaber mangler risiko-villighed

Danske børsselskaber kan blive sat bagud i den fortættede konkurrence i Europa på grund af for stor forsigtighed. Opkøb og vækst står ikke øverst på dagsordenen. Og det selv om pengekassen bugner. Fokus er i stedet på tilbagekøb af aktier. Danske Bank går dog i mod strømmen.

Mens de norske selskaber rejser penge på Oslo Børs som aldrig før, er selskaber i Danmark og Sverige betydeligt mere forsigtige med at hente frisk kapital til brug for opkøb og vækst. Den manglende risikovillighed kan koste i den fremtidige konkurrence.

Bundlinjevæksten har fortsat højere prioritet end toplinjevæksten. Og frygten for at blive straffet for at købe op ligger åbenbart fortsat dybt i bevidstheden hos en række danske topchefer.

Hos LD Markets konstaterer man, at flere danske og svenske selskaber er tilbageholdende med hensyn til at rejse penge på børsen. Det hører dog med, at danske virksomheder har tjent rigtig gode penge de senere år og derfor har masser af penge i kassen. Det betyder, at disse virksomheder fint kan finansiere opkøb selv, hvis ellers de måtte beslutte sig for at kaste sig ud i opkøb.

I modsætning til kapitalfondenes opkøbsraseri de senere år, så har holdningen hos mange danske virksomhedsejere været, at priserne på selskaber efterhånden er kommet så højt op, at opkøb – ifølge deres vurderinger – ikke er rentable. Priserne ligger i denne tid i den absolut høje ende, lyder forklaringen.

Opkøbsbølgen
Dog er der danske virksomheder, som går i mod strømmen. Danske Bank foretager opkøb, ligesom transportvirksomheden DSV og rederiet Torm er med på opkøbsbølgen.

»Men ellers fokuserer selskaberne mere på at købe aktier tilbage end at købe andre virksomheder. De koncentrerer sig om at optimere kapitalstrukturen (fordelingen mellem gæld og egenkapital, red.). Og mange børsselskaber er fortsat bange for reaktionen på aktiekursen, hvis de foretager et opkøb, der ikke forbedrer resultaterne på kort sigt,« siger Brian Børsting, chef for aktieanalysen hos LD Markets.

Normalt foretager man kun aktieemissioner, når man har en god grund til det. Det vil sige finder et selskab, man vil købe.

»Hvis man ikke deltager i en konsolideringsbølge i en branche, så risikerer man at stå svagere i fremtiden end de nærmeste konkurrenter,« siger Brian Børsting.

Han ønsker ikke at sætte navne på de selskaber, der med fordel kunne købe op i stedet for at puge penge sammen og holde sig tilbage.

Penge i kassen
I stedet for opkøb fokuserer de danske selskaber på at blive mere solide, altså få flere penge i kassen, ligesom danske børsselskaber forsøger at skubbe aktiekursen opad ved at foretage aktietilbagekøb. Den form for tilbagekøb øger værdien af selskabets aktier, fordi overskuddet i virksomheden skal fordeles på færre aktier. Men aktietilbagekøb skaber ikke vækst.

Senest har Danisco besluttet, at en del af provenuet fra salget af Flavors-divisionen skal bruges til aktietilbagekøb. Danisco hører til de store danske aktier, som har fået flest tæsk på Fondsbørsen de senere år. Andre store danske selskaber, som har købt aktier tilbage er eksempelvis Lundbeck og William Demant.

Men det er absolut ikke alle opkøbsivrige børsselskaber, som bliver belønnet af aktiemarkedet. Danske Banks aktiekurs har flere gange været sat tilbage på grund af store milliardopkøb.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup har tidligere betegnet selskaber, der foretager aktietilbagekøb for reelt at være under afvikling.

Danske Bank er da også en af de mest aktive virksomheder med hensyn til at købe op. Senest med milliard-indkøbet af den finske bank Sampo. For et par år siden var den danske storbank på opkøb i Irland.

Danske Bank har kursmæssigt i år fået kærligheden at føle. Bankens aktiekurs er i år faldet med otte procent, mens de store aktier på Fondsbørsen i gennemsnit er steget med over 10 procent. En del af den »straf« kan skyldes opkøbsivrigheden.