Danske Bank, topchef-rygter og Anders Samuelsens vildledning af Folketinget

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Foto: Mads Claus Rasmussen. Partiformand Anders Samuelsen på et pressemøde. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til mandagens morgenpost fra Berlingske Business.

Kollegerne på Børsen har i dag skrevet om, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har vildledt Folketinget, mens andre medier inklusiv Berlingske fortsat fokuserer mest på Danske Bank. Undertegnede medie skriver selv, at bankens revisorer aldrig undrede sig over, at så stor en del af indtjeningen kom fra så lille en afdeling i banken, mens Finans har fået oplyst, at en intern kandidat i banken er favorit til at overtage topposten efter den afgående topchef Thomas Borgen.

1
Samuelsen afviste kendskab til speget SAS-sag

Børsen skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i foråret gav Folketinget forkerte oplysninger i sagen om, hvorvidt ministeriet vidste, at SAS havde ændret navnet Taiwan på sin hjemmeside til »Taiwan, Kina«.

Avisen har fået en aktindsigt, der viser, at Dansk Industri, DI, på vegne af SAS var i dialog med ministeriet forud for ændringen, der skyldes, at Kina havde truet med at lukke for adgang for flyselskaber, der ikke omtaler Taiwan som kinesisk. Det fremgår af Børsens aktindsigt, at udenrigsministeriets handelschef i Taiwan allerede den 27. marts fik en henvendelse med spørgsmålet fra DI, som efterfølgende blev tilbudt et møde med en embedsmand i København.

Anders Samuelsen afviste i et svar til Folketinget i maj, at ministeriet overhovedet havde kendskab til sagen. Nu beklager han det forkerte svar.

»Sagen skyldes en beklagelig sagsbehandlingsfejl i Udenrigsministeriet.«

Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup mener, at sagen kalder på et samråd, mens Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm vil have ministeren til at svare på spørgsmål om sagen i Folketingssalen.

2
Dansk Banks revisorer kritiseres

Her på Berlingske Business har vi talt med eksperter i revision, der undrer sig over, at Danske Banks revisorer ikke reagerede på, at så stor en del af indtjeningen kom fra den relativt lille estiske afdeling af banken.

»Revisionen har ikke givet anledning til forbehold,« hed det gang på gang fra revisorerne i Danske Banks årsregnskaber - samtidig med, at 1,5 billioner kroner fra 2007 til 2015 strømmede gennem konti i bankens lille estiske filial.

Resultaterne fra Estland kunne også have vakt opsigt, især i 2008, da den estiske filial leverede 9,9 procent af hele Danske Bank-koncernens resultat før skat. I 2011 toppede pengestrømmene, der flyder til Holmens Kanal fra Estland med en andel på 10,7 procent.

»Når en så væsentlig del af bankens indtjening kommer fra en lille estisk filial, burde det have fået både bankens interne revisorer og den eksterne revisor til at tænke: Det var dog utroligt, at Danske Bank kan tjene så meget dér,« siger Bent Warming-Rasmussen, professor i revision ved Syddansk Universitet, og fastslår:

»Denne stærke indikator for uregelmæssigheder burde revisorerne have undersøgt nærmere. Men af en eller anden grund er det forbigået dem, der var kontrollanter på det tidspunkt, og det er stærkt kritisabelt.«

I perioden 2007-2013 var revisionsvirksomheden KPMG hyret af Danske Bank som uafhængig revisor.  I 2014 fusionerede det gamle KPMG med det nuværende EY. Det sker altså på bagkant af perioden, hvor KPMG havde revisionsopgaven i Danske Bank. Alligevel henviser KPMG til partnerne i det nuværende EY for en udtalelse i sagen.

Hos EY henviser kommunikationschef Michael Basland i et skriftligt svar til revisionsgigantens påtegninger i de pågældende årsrapporter.

»Her vil det også fremgå, hvad der specifikt er omfattet af revisionen. Hvad der i øvrigt måtte være af dialog eller observationer om en virksomhed i forbindelse med en revision, er omfattet af tavshedspligt,« skriver Michael Basland i en e-mail.

3
Hvem bliver ny bank-bosss?

Et af ugens store spørgsmål om Danske Bank-sagen er, hvem der skal efterfølge Thomas Borgen som topchef. Thomas Borgen sagde op onsdag i forbindelse med, at Danske Bank præsenterede sin egen undersøgelse om de mistænkelige pengestrømme i bankens estiske afdeling.

Siden da må man formode, at bestyrelsesformand Ole Andersen har været på intens jagt efter en ny administrerende direktør. I dag skriver Finans med baggrund i flere anonyme kilder, at det kommer til at gå stærkt, og at pilen peger på den eneste interne kandidat: 40-årige Jacob Aarup-Andersen, som har ansvaret for formuepleje og investeringer i Danske Bank-koncernen.

Mens flere kilder over for Finans peger på, at Jacob Aarup-Andersen er den sandsynlige afløser, er der også enkelte, der vurderer, at han ikke har tung nok ledererfaring.

Adspurgt, om bestyrelsen har en kandidat klar, men at den afventer Finanstilsynets godkendelse, svarer et bestyrelsesmedlem:

»Sådan kunne det godt være.«

Jacob Aarup-Andersen har - udover karrieren i Danske Bank - en fortid i blandt andet Goldman Sachs og Danica.

4
EU-Kommissionen går ind i hvidvask-sag

Endelig har Financial Times opsnuset, at hvidvasksagen i Danske Bank får nu EU-Kommissionen til at kræve en undersøgelse af sagen. Ifølge Reuters har kommissionen bekræftet, at den har bedt Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) om at undersøge, hvad der gik galt med myndighedernes opsyn af Danske Bank.

Undersøgelsen skal ifølge Financial Times dels rettes mod finanstilsynet i Estland, dels mod det danske finanstilsyn. EU-Kommissionen vil blandt andet have belyst, hvor ofte og hvor dybdegående undersøgelserne af Danske Bank var. For det danske finanstilsyns vedkommende vil kommissionen vide, hvordan tilsynet forholdt sig til information fra det estiske finanstilsyn om Danske Banks udenlandske kunder i Estland.

»Finanstilsynet er ikke blevet kontaktet af hverken EU-Kommissionen eller EBA om sagen, men vi vil naturligvis stille al den information til rådighed, som det er muligt, hvis der kommer en henvendelse,« skriver Finanstilsynet i en skriftlig kommentar.

Det danske finanstilsyn har fået kritik i sagen, fordi det ikke har været kritisk nok over for den information og de svar, Danske Bank har sendt gennem årene.

 

Det bør investorerne holde øje med

Her er seniorstrateg i Nordea Andreas Østerhedens bud på, hvad der skal holdes øje med i dag:

  • Mandag er dagen, hvor USA vil implementere nye toldsatser på importerede varer fra Kina for 200 mia. dollars, og investorerne vil være opmærksomme på, hvordan kineserne gengælder de nye satser. I det hele taget vil handelsstridighederne tage en del af fokus i dag, og kineserne har i løbet af weekenden aflyst de mulige forhandlinger der kunnet have fundet sted senere på ugen i Washington.
  • Der er dog også andre begivenheder på dagsordenen, og med markederne i Kina og Japan lukkede i dag, så vil investorerne rette deres opmærksomhed mod vores sydlige nabo Tyskland til formiddag. Her kommer det vigtige Ifo-tal for erhvervstilliden blandt fremstillingssektoren i Tyskland kl. 10. Tallet har været relativt stabilt de seneste måneder efter en stort fald tidligere i år, men det kan komme ud svagere, efter at PMI-tallene har været til den svage side – senest ved fredagens svagere end ventet PMI-tal for fremstillingssektoren. Tal fra den tyske økonomi er vigtige, og Tysklands betydning for resten af Europa er stort, som Europas vækstmotor.
  • Når Ifo-tallene er fordøjet kan investorerne roligt lade opmærksomheden blive i Europa, hvor chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Mario Draghi, holder tale i Bruxelles i eftermiddag. ECB er på vej med en afvikling af det gigantiske opkøbsprogram, og investorerne holder nøje øje med, om der er nye signaler på vej fra centralbanken i forhold til den pengepolitiske retning. Der er dog længe til den første renteforhøjelse som ventes at komme i slutningen af næste år.

Det sker på markederne

Nikkei lukket

Hong Kong Hang Seng: - 1,3 pct.

China Shanghai Composite lukket