Danske Bank og Nordea i norsk renteskandale

Norges Bank har fået et vigtigt tip om, at der kan være fusk med den norske pendant til Cibor, som både Danske Bank og Nordea er med til at stille.

Arkiv, Nordea Bank Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Både Danske Bank og Nordea er indblandet i en mulig renteskandale i Norge baseret på den norske pendant til den omstridte danske referencerente, Cibor. Det skyldes, at begge de skandinaviske storbanker er med til at indberette til den norske Nibor-rente (Norwegian Interbank Offered Rate).

Den norske avis Aftenposten beskriver, at Norges nationalbank, Norges Bank, har fået tip fra store udenlandske banker om, at der har været uforklarlige udsving i Nibor-renten. Efterfølgende har Norges Bank skrevet til det norske finanstilsyn, som er gået i gang med en undersøgelse af sagen.

I alt seks banker er med til at fastsætte den norske Nibor-rente, der fastsættes dagligt, og som mange lån er baseret på. Det drejer sig om Nordea, Danske Bank, Handelsbanken, SEB, DNB og Swedbank. Berlingske Business har talt med Jens Olsen, som står i spidsen for Danske Banks norske handelsafdeling. Han afviser, at der er fusket med renten:

»Vi har ikke grund til at tro, at der har været manipuleret med renten. Det, der har været fremme, er, at renten i en periode har været uforklarligt volatil. Der har ikke været dokumentation fremme for, at der skulle være manipuleret med Nibor-renten.«

Kan blive dyrt for bankerne

Heller ikke Nordeas pressetalsmand, Thomas Sevang, mener, at der har været urent trav:

»Jeg kan ikke kommentere på oplysningerne fra Norges Bank, men vi ser ingen grund til at tro, at der skulle være sket nogen manipulation med renten.«

Det kan blive en meget dyr omgang for de store banker, hvis det viser sig, at der rent faktisk er sket manipulation med Nibor-renten. I Storbritannien og Schweiz er storbankerne Barclays og UBS er blevet idømt bøder på henholdsvis 2,5 og 8 mia. kr. for lignende sager.

I Danmark var sagen om Cibor-renten den største finanshistorie sidste år efter Berlingske Business’ afdækning af sagen. Indtil nu er det endt med, at regeringen har gennemført en betydelig ændring af hele lånerente-systemet, ligesom banker og realkreditinstitutterne har forpligtet sig til i første halvår at tilbyde kunderne renter baseret på den ifølge investorerne mere troværdige CITA-sats.

Det største problem med Cibor-renten var, at den var baseret på et pengemarked mellem bankerne et marked som efter finanskrisen ikke længere fungerede. Desuden lå renten ifølge Nationalbanken uforklarligt højt i en periode, mens der oven i købet var statsgaranti for de danske banker.

Finanstilsynet har siden afsløringen fået mandat til at undersøge sagen, og tilsynet skal fremover føre tilsyn med, at renten er fastsat korrekt.