Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dansk økonomi har udsigt til en kraftigere opbremsning end ventet, når vi kommer ind i 2023.
Det vurderer Danske Bank, der tirsdag har udsendt en ny analyse af dansk økonomi.
Hvor bankens økonomer for tre måneder siden mente, at vi i 2023 ville opnå en vækst på 1,3 procent, lyder vurderingen nu på 0,7 procent.
Hovedårsagen er, at inflationen i mellemtiden er vokset fra 5,4 til 7,4 procent. Det svækker købekraften, medfører højere renter og mindre forbrug.
Bankens vurdering er, at økonomien bremser så meget op, at vi for første gang i lang tid også vil se stigende ledighed.
»Det er ikke en dyb krise, vi forventer, og der er også meget, der fortsat trækker op. Ikke mindst har vi en økonomi, der i udgangspunktet kører i meget høj fart, og husholdninger, der har sparet meget op. Det giver os meget at stå imod med. Men der er også klart, at situationen er usikker, og meget kan ændre sig,« skriver cheføkonom Las Olsen i en kommentar.
Danske Bank forventer, at de højere renter også vil slå igennem på huspriserne.
De vil ifølge prognosen i gennemsnit vil falde med syv procent fra de nuværende niveau – og mest i de områder, hvor man har set de største stigninger de senere år.
/ritzau/