Danske Bank: Glem kasseeftersynet, Kina kan ødelægge det danske opsving

Regeringens justeringen af vækstskønnet drejer sig kun om marginaler, og i sidste ende er vi fuldstændigt afhængig af, at Kinas problemer ikke ødelægger det hele, lyder det fra bankens cheføkonom.

Foto: Liselotte Sabroe. Danske Banks cheføkonom, Steen Tambour Bocian, kalder regeringens justering af vækstskønnet for »peanuts«.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen sænker vækstskønnet efter det såkaldte »kasseeftersyn« fra 1,7 procent til 1,5 procent i år. Men det er peanuts, lyder vurderingen fra Danske Banks cheføkonom Steen Tambour Bocian, der ser mod øst for at vurderer væksten fremover.

»Set i lyset af den betydelige usikkerhed der altid er, når man laver økonomiske prognoser, så er der ikke tale om en stor ændring i synet på dansk økonomi. Revisionen begrænsede størrelse understreges også af den betydelige usikkerhed der aktuelt er i de finansielle markeder drevet af den stigende økonomiske usikkerhed knyttet til særligt den kinesiske økonomi,« skriver han i en kommentar til den økonomiske redegørelse.

»Det interessante spørgsmål er derfor reelt ikke, om væksten i dansk økonomi bliver en kvart procent højere eller lavere, end hvad der var ventet i maj, det afgørende spørgsmål er, om vi er på vej ind i reel krise i Asien, som uundgåeligt også vil have meget betydelige effekter på vækstudsigterne herhjemme. Dansk økonomi er som bekendt meget afhængig af den globale økonomiske udvikling, og hvis den globale vækst skuffer, så kommer dansk økonomi også til at skuffe, og så skal væksten i 2016 revideres betydeligt længere ned, end hvad tilfældet er i den nye prognose fra regeringen.«

Opbremsning i væksten og omfattende aktietubulens skaber uro i Kina, og verden over frygter man, at væksten i Riget i midten reelt er meget mindre end offentligt udmeldt. Det har blandt andet bombet de danske aktier et halvt år tilbage.

Steen Tambour Bocian påpeger, at såfremt man antager, at den nuværende nedgang blot er en afmatning, så passer den tidligere og den nuværende regerings vækstskøn meget godt med Danske Banks vurderinger. Men i sidste ende er det 100 procents afhængigt af, at den globale økonomi ikke går i stå som følge af den kinesiske krise.

Finansministeriet har netop offentliggjort ny prognose for dansk økonomi og et såkaldt kasseeftersyn. I den nye prognose nedjusteres forventningerne til væksten i år fra 1,7% til 1,5% og vækstforventningerne til 2016 nedjusteres fra 2,0% til 1,9%.

Indtil videre, så er det svært at sige, hvor stor en nedgang i væksten i Asien, som vi står overfor, hvis vi antager, at der alene er tale om en afmatning ikke en egentlig krise - så ligger regeringens nye vækstskøn fint i tråd med, hvordan vi ser økonomien. Det gjorde den tidligere regerings vækstskøn fra maj imidlertid også - inden sommerferien tegnede de økonomiske nøgletal simpelthen et lidt mere lyst billede af dansk økonomi end hvad tilfældet er i dag. Dansk økonomi er efter vores vurdering inde i et skrøbeligt økonomisk opsving - og det synes sandsynligt at væksten vil tage til i styrke - men selvom der er grund til en vis optimisme, så er det også værd at understrege, at det hele i sidste ende er 100% afhængigt af, at den globale økonomi ikke går i stå.



Ud over en opdateret prognose for dansk økonomi har regeringen også revideret synes på de offentlige finanser. På overfladen er der tale om en meget markant justering af den offentlige saldo i år. Samlet er der tale om en revision på 27,6 mia. kroner. Ændringerne i synet på saldoen i skyldes primært et mere dystert syn på indtægterne fra PAL-skatten (revideret ned med 22 mia. kroner).

Det er værd at understrege, at prognose for PAL-skatten meget nemt kan svinge med et to-cifret milliard beløb, og der er derfor ingen grund til at overdrive revisionerne. At indtægterne fra PAL-skatten ser ud til at blive lavere skyldes en forventet rentestigning. Med den nuværende usikkerhed på de finansielle markeder, så tenderer renten faktisk i øjeblikket at falde og det er dermed ikke utænkeligt, at der kommer flere penge ind via PAL-skatten, end regeringen venter, men det afhænger naturligvis helt af pensionskassernes indtjening, og den er notorisk svær at prognosticere.



De ændrede vurdering af PAL-skatten ændrer ikke ved den strukturelle saldo, som også er revideret ned - her knytter revisionerne sig til ændret skøn for arbejdsstyrken, som trækkes ned af, at de unge tager en længere uddannelse. Det paradoksale er så, at et højere uddannelsesniveau alt andet lige styrker de offentlige finanser på langt sigt, men ikke på kort sigt. Man kan derfor godt diskutere, om der er tale om et økonomisk problem, men i relation til budgetloven så er det et problem, som gør, at råderummet for den økonomiske politik er mindre end tidligere vurderet.