Danske arbejdsløse behandles generøst - trods stramninger

Samlet set har Danmark stadig et af verdens mest generøse dagpengesystemer, selv om optjeningskravene er svære at sammenligne fra land til land. Det konkluderer to økonomer fra Vismændenes sekretariat.

Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods stramninger er Danmark stadig et af de lande, som behandler arbejdsløse mest generøst.

Det er konklusionen i et arbejdspapir fra Vismændenes sekretariat, som ligger til grund for tirsdagens vismandsrapport.

»Den samlede vurdering er, at det danske dagpengesystem – også efter de seneste ændringer – er relativt generøst i en international sammenligning,« skriver forfatterne af arbejdspapiret, Niels Henning Bjørn og Anne Kristine Høj fra De Økonomiske Råds Sekretariat efter at have sammenlignet dagpengesystemerne i Danmark med systemerne i vores nabolande Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Kritikere af de danske dagpengeregler vil altså ikke finde gode argumenter i sådan en sammenligning. Selv efter at dagpengeperioden er blevet forkortet fra fire til to år, er Danmark blandt de lande, hvor man kan være på understøttelse i længst tid. Prisen for at forsikre sig er heller ikke højere end i udlandet. Karensreglerne er meget lempelige i Danmark; har man mistet sit arbejde uforskyldt, kan man få dagpenge med det samme, og var man selv ude om fyresedlen, er der kun tre ugers karantæne.

»Ingen andre lande i sammenligningen har kortere ventetid,« konkluderer arbejdspapiret.

Optjeningsregler på niveau

Selv de kritiserede optjeningsregler er nogenlunde på niveau med udlandets, selv om DØR-økonomerne mener, at det er svært at sammenligne ordningerne. I Danmark skal man simpelt hen have haft, hvad der svarer til et års fuldtidsbeskæftigelse inden for tre år for at få dagpenge. Man har altså tre år til at opfylde optjeningskravet, og kravet er en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på en tredjedel. Til sammenligning skal man for eksempel i Finland have arbejdet halvtids i otte ud af de seneste 28 måneder. Finnerne har altså kun godt to år til at opfylde arbejdskravet, som til gengæld samlet set er meget lavere; det kan opfyldes med en beskæftigelsesgrad på en syvendedel.

Dårligt for højtlønnede

Rigtig ubehageligt er det danske dagpengesystem kun for folk med gode lønninger, for det danske dagpengemaksimum er lavt sammenlignet med flere af vores nabolande. Så lavtlønnede i Danmark får dækket det meste af deres løntab, mens folk med lønninger på for eksempel 40.000 kroner om måneden mister over halvdelen af deres indkomst, hvis de kommer på dagpenge. En person med samme løn ville i Tyskland kun miste en tredjedel af sin indkomst, for her er dagpengeloftet meget højere.

I vismandsrapporten foreslår Vismændene at ændre »dagpengeprofilen«, sådan at man får lidt højere dagpenge i begyndelsen af en arbejdsløshedsperiode; det vil give de arbejdsløse en øget tilskyndelse til hurtigt at brede deres jobsøgning ud og komme i arbejde igen. Og her kan Vismændene have hentet inspiration i to af landene omkring os. Både Sverige og Holland har nemlig ordninger, hvor kompensationsgraden, altså den andel af lønnen, som dagpengene dækker, falder efter nogle måneder.

Konjunkturafhængige dagpengesystemer er der imidlertid ikke nogen af i Nordeuropa. Vi har længe diskuteret herhjemme, om dagpengesystemet burde være mere rundhåndet og langmodigt, når det er sværere at finde et nyt job, men der er ingen af vores nabolande, som har eksperimenteret med sådan et system. Økonomerne hos DØR har måttet helt til Canada for at finde sådan et system, som til gengæld er ganske indviklet: Både optjeningskravet, ydelsesperioden og dagpengenes højde kan variere med arbejdsløshedens højde i de enkelte regioner. Er arbejdsløsheden i regionen lav, er optjeningskravet 700 timers beskæftigelse i det forudgående år, men er den høj, kan kravet falde helt ned til 400 timer. Og dagpengeperiodens længde kan variere fra 36 til 45 uger.

Men derfra er der jo stadig langt op til de 104 uger, man kan få dagpenge i Danmark.