Dansk succes i Singapore og mere søvn til medarbejderne i 2016

Læs mere
Fold sammen

God morgen og velkommen til årets første dag.

Vi begynder dagen og året med en god nyhed for alle der har udfordringer med at få en god nattesøvn.

Først kom motion og kostvaner. Nu har progressive arbejdsgivere kastet sig over medarbejdernes søvnvaner i jagten på at skabe glade, afbalancerede medarbejdere, der kan modstå presset på en moderne arbejdsplads. DONG Energy er én af de virksomheder, der er længst fremme.

Singapore-selskabet Norbreeze jagter milliard­omsætning ved hjælp af en skarp strategi, der skal flytte firmaet ud af start up-ånden. Ægteparret bag Norbreeze har hyret den tidligere koncernchef for ISS Waldemar Schmidt til at sikre, at ambitionerne når i mål.

Den danske vindmøllegigant Vestas har i løbet af 2015 sikret sig store ordrer fra kunder i hele verden. Og som en slutspurt på årets allersidste dag meddeler Vestas, at selskabet har landet to nye ordrer på 45 og 22 vindmøller, der skal leveres til henholdsvis Brasilien og Sydkorea. Ordrerne har en samlet kapacitet på 166 megawatt (MW).

Med ønsket om en god dag

Morten Thoborg Jasper

Business.dk