Dansk skattetryk overhales af andre lande

Danmark har gennem mange år indtaget en sikker førsteplads på lister over verdens højeste skattetryk. Men andre lande er nu ved at indhente os, og beskattede vi overførselsindkomster på samme måde som i udlandet, ville både Frankrig og Belgien have et større skattetryk end Danmark.

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen

Danmark ville bliver overgået i skattetryk af både Belgien og Frankrig, hvis alle overførselsindkomster herhjemme blev udbetalt efter skat. Altså sådan, at arbejdsløse, pensionister, syge, studerende og andre af de over to millioner danskere, der lever af penge fra de offentlige kasser, fik deres penge netto efter skat og ikke som et bruttobeløb, der skal beskattes. Skete det, ville det danske skattetryk falde med tæt ved fire procentpoint fra 48,6 procent af bruttonationalproduktet (BNP) til 44,5 procent og dermed have et lavere skattetryk end Frankrig og Belgien.

Det fremgår af et svar, som finansminister Bjarne Corydon (S) har afgivet til Folketinget. Her peges der også på, at de fleste overførsler eksempelvis i Tyskland er skattefrie eller gives som fradrag, mens der i Storbritannien er eksempler på både skattepligtige og skattefrie indkomstoverførsler, fremgår det.

Der er dog også andre forhold, som trækker i retning af, at det danske skattetryk overvurderes i internationale sammenligninger.

Store underskud

Eksempelvis kører Frankrig med et ganske betydeligt underskud på sit offentlige budget. Dette underskud er på så meget som 4,5 procent af BNP og dermed også langt større end de tre procent, som EU tillader.

Underskuddet er udtryk for, at Frankrig bruger flere penge, end de kræver op i skatter og afgifter og dermed stifter gæld og skubber en regning foran sig.

Hvis Frankrig skulle have et mindre underskud, eller ligefrem overskud, så de kunne begynde at nedbringe deres offentlige gæld, som er tæt på 100 procent af BNP, skulle de enten hæve skatter og afgifter på ganske betydelig vis eller skære stort i de offentlige udgifter.

På samme måde er det i de fleste andre europæiske lande, som i disse har langt større underskud end herhjemme, hvor de offentlige finanser sidste år viste et direkte overskud på mere end 30 milliarder kroner.

De høje danske afgifter betyder dog, at det danske skattetryk undervurderes, eftersom afgifter indgår i BNP, og dermed sænker det målte skattetryk.

Skandinavisk model

Det høje danske skattetryk hænger sammen med, at en stor del af udgifterne til sundhed, uddannelse og ældrepleje er organiseret i den offentlige sektor og finansieret via skatter. I andre lande er det helt eller delvist privat finansieret og regnes som privat forbrug.

Trods vanskelighederne ved internationale sammenligninger, kan det med stor sikkerhed slås fast, at Danmark sammen med især de øvrige skandinaviske lande ligger i den høje ende med hensyn til skattetryk. Det hænger sammen med, at der her er store velfærdsstater, som står klar med hjælp og beskyttelse nærmest fra vugge til grav.

Høje skatter kan i værste fald betyde, at økonomiske gevinster går tabt. Det kan eksempelvis ske, hvis skatten på arbejde dæmper lysten til at knokle i en sådan grad, at udbuddet af arbejdskraft ligefrem falder. Men skatter og afgifter kan også bidrage til at fremme vækst og velstand. Det er eksempelvis typisk tilfældet for de skattekroner, der bruges på uddannelse, forskning, infrastruktur og andre tiltag, der ruster os bedre til fremtiden. Samtidig betyder hjælp til svage grupper, at alle i princippet får mulighed for at udnytte deres evner optimalt, så ingen låses fast i evig fattigdom, og samfundet på den måde går glip af vigtige evner og talenter.