Dansk rentefest lakker mod enden

Den danske krone er blevet svækket en del på det sidste, og det kan varsle højere korte renter herhjemme. Den svagere krone er et tegn på, at der ikke er samme frygt for, at gældskrisen i Europa løber løbsk.

Foto: Brian Bergmann.
Læs mere
Fold sammen

Perioden med superlave og direkte negative danske renter kan snart være slut. Siden juli sidste år har Danmarks Nationalbank haft en negativ rente på 0,2 procent på indskudsbeviser. Det betyder, at det koster penge og er forbundet med et direkte tab at placere penge i Danmarks Nationalbank.

Men denne helt unikke situation, som kun ganske få andre lande i verden har oplevet tilsvarende, er ved at slutte. Den danske krone er i hvert fald blevet svækket betydeligt over for euroen på det sidste, og det er normalt et varsel om, at Danmarks Nationalbank inden længe sætter renten op.

En mulighed er også, at de fastholder renten, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) inden for en nær fremtid sænker sin udlånsrente, der er på 0,75 procent.

Frygten for gældskrisen

Gennem en længere periode sidste år, da mange frygtede, at gældskrisen i Europa ville løbe løbsk, skulle der kun betales 7,43 kroner for én euro på valutamarkedet. Men den pris er nu oppe omkring 7,46 kroner, fordi kronen er blevet svagere.

Inden for det særlige ERM2-samarbejde er det aftalt, at den danske krone må svinge med 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

I længere tid har kronen ligget på den stærke side af denne centralkurs, men nu er den ovre på den svage side, hvilket tidligere har udløst rentestigninger.

Danmarks Nationalbank har aldrig, siden euroen blev indført for 14 år siden, tilladt, at kronen blev svagere end 746,90 over for euroen. Den stærkeste kronekurs, der er set herhjemme, er omvendt fra 25. april 2003, hvor 100 euro kun kostede på 742,34 kroner.

Det er især, fordi det går bedre i resten af Europa, at den danske krone er blevet svækket på det sidste. De bedre tider kan ses ved, at renten i Sydeuropa er faldet på betydelig vis.

Årsagen er især, at Mario Draghi, der er topchef for Den Europæiske Centralbank (ECB), for en stund har overbevist de finansielle markeder om, at der er styr på krisen. Den tro er kommet, efter ECB har sagt, at den står klar til at gøre nærmest hvad som helst og med ubegrænsede midler for at holde sammen på samarbejdet om euroen.

En sikker havn

Den danske krone blev i en længere periode, mens gældskrisen i Europa rasede for fuld styrke, anset for at være en sikker havn i usikre tider.

Valutaer fra alle de nordiske lande steg i kurs på den konto, fordi mange flyttede penge væk fra euroen og placerede dem andre steder. De sikre havne var især lande med relativt lav statsgæld, som var mindre udsat for at blive ramt af en mere omfattende valutakrise, hvis samarbejdet om euroen skulle falde fra hinanden.

Reserven af fremmed valuta hos Danmarks Nationalbank er også faldet lidt på det sidste, fordi der siver penge ud af landet. Fortsat er valutareserven dog lige akkurat oppe over 500 mia. kr., hvilket er et højt niveau set i et historisk lys, men mindre end sidste efterår, hvor den toppede på over 514 mia. kr.