Dansk olie er amerikanske Hess’ globale juvel

Pengemaskine. Den amerikanske oliegigant Hess har tjent så mange penge på den danske olie under de gamle skatteregler, at det danske datterselskab stråler som en juvel sammenlignet med Hess’ øvrige globale operationer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

jaku@berlingske.dk
og Jens Ruskov, research

jrc@berlingske.dk
Det har været en endog meget god forretning for den amerikanske oliekæmpe Hess Corp at indvinde olie i den danske del af Nordsøen.

Hess er sammen med DONG Energy og tyske Bayerngas de tre selskaber, der rammes hårdest af, at alle selskaber fremover skal beskattes ens i Nordsøen, og Hess truer med at neddrosle sine investeringer, fordi det ikke længere vil være en god forretning.

Et kig på Hess Denmarks regnskaber, siden produktionen begyndte fra det store Syd Arne-felt i 1999, viser dog, at det gamle skattesystem har været en sand guldgrube for Hess.

De tilgængelige regnskaber går til og med 2011, og i den periode har Hess samlet haft et overskud efter skat på 11,2 milliarder kroner ud af en omsætning på 25,3 milliarder kroner.

Dermed er hele 44 procent af omsætningen landet på bundlinjen. Skattebetalingen har været fire milliarder kroner, svarende til en skattesats på i snit 27 procent.

De 11,2 milliarder kroner i rent overskud skal ses i forhold til samlede investeringer i Syd Arne-feltet gennem årene på 13,5 milliarder kroner frem til udgangen af 2011, hvoraf Hess som den største partner har haft en andel af investeringerne på knap otte milliarder kroner. Regnskaberne viser da også, at afkastet for Hess i Danmark er tårnhøjt. Før skat har afkastningsgraden svinget mellem 25 og 54 procent gennem årene, mens beregninger fra Berlingske Research viser et årligt afkast efter skat, der svinger mellem 17 procent og 34 procent.

En funklende juvel

Endnu mere sigende er det, at Hess’ danske datterselskab i perioden 2004-2011 har leveret hele 11,5 procent af den globale kæmpes samlede koncernoverskud efter skat, mens det kun er knap fem procent af produktionen, der er kommet fra Danmark.

Den guldrandede indtjening hænger sammen med, at Hess og DONG Energys felter på ældre licenser fik lov at blive på de gamle skatteregler, mens Dansk Undergrunds Consortium (DUC) anført af A.P. Møller - Mærsk og alle nye licenser siden 2004 har været på de nye skatteregler. De 27 procent, som Hess i snit har betalt i skat, stemmer fint overens med konklusionerne i det nylige service-eftersyn af oliebeskatningen.

Det viste, at selskaberne, der fik lov til at blive på de gamle skatteregler, kun har betalt 33 procent i skat i snit i perioden 2007-2011, mens selskaberne under de nye skatteregler – ikke mindst storproducerende DUC – i snit har betalt 65 procent. Visse steder i verden beskattes olieindvinding endda med så meget som op mod 90 procent.

Årsagen til de store forskelle er, at man under de gamle skatteregler har haft et såkaldt kulbrintefradrag for investeringer på hele 250 procent, mens det fradrag er reduceret til 30 procent under de nye regler.

Berlingske Research’ beregninger viser, at selv hvis Hess havde betalt 65 procent i skat i Danmark siden 2004, ville det danske selskab have bidraget med 5,5 procent af overskuddet i det globale Hess – altså en større andel end produktionsandelen.

Milliardinvesteringer

De meget lukrative, gamle skatteregler har dog været nødvendige for at sikre et højt investeringsniveau og dermed større produktion, insisterer Hess på.

»Siden Hess satte Syd Arne-feltet i drift i 1999, har vi returneret størstedelen af vores profit til den danske stat gennem skat og reinvestering. Det er usandsynligt, at vi i samme grad vil investere i feltet under de ændrede skattevilkår, regeringen har lagt op til,« skriver Hess-direktør Anders Nymann i en e-mail til Berlingske Business.

De store forventninger, partnerne i Syd Arne har haft til den fremtidige indtjening fra feltet, blev slået fast i 2011, da norske Noreco solgte sin andel på 6,6 procent af Syd Arne til en pris, der værdisatte feltet til intet mindre end 16,5 milliarder kroner.

Mens Hess og tyske Bayerngas har været højlydte i deres kritik af, at de fremover skal beskattes efter de nye regler, har DONG Energy været stille. Det kan hænge sammen med, at DONG med staten som hovedaktionær har en del flere interesser at tænke på Danmark end Hess og Bayerngas, der alene har interesser i Nordsøen.

Hårdt ramt

Mens Hess og DONG Energy har tjent styrtende med penge i mange år i Nordsøen, rammes Bayerngas hårdest af skatteændringerne, da selskabet ingen indtægter har haft fra Nordsøen endnu. Det får Bayerngas først i 2015, når der er investeret store milliardbeløb i udbygningen af Hejre-feltet.

»Vi kan godt forstå, at det gamle skattesystem ikke var holdbart for staten, men at lave ændringerne, så vores Hejre-investering rammes med tilbagevirkende kraft, er helt urimeligt. Fastholder regeringen det, er det slut med investeringer fra Bayerngas i Danmark. Det er i vores øjne et stort tab for Danmark, da der er brug for flere aktører og ikke færre, som vil blive konsekvensen af de foreslåede ændringer,« siger Arne Westeng, direktør for Bayerngas i Danmark.

Han understreger, at hvis selskabet får en overgangsordning, der gælder fra 2012 i stedet fra produktionsstart i 2015, så kan selskabet få økonomi i udviklingen af Hejre og dermed penge til at investere videre i Danmark.