Dansk økonomi under kraftig afkøling

Opbremsning. Efter flere år med fuld fart vil dansk økonomi i år sætte farten betydeligt ned. Både forbruget, eksporten og investeringer vil skuffe, vurderer blandt andre Dansk Industri.

Efter tre år på fuldt blus skrues der nu kraftigt ned for varmen i dansk økonomi. Både forbrugsfesten, eksportfesten og virksomhedernes investeringsfest er slut for denne gang. Samlet set vil væksten - og dermed fremgangen i levefoden - i år blive mere end halveret i forhold til sidste år.

Det viser en ny analyse af danske økonomi fra Dansk Industri, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig i konklusionen. Også regeringen ventes i næste uge at præsentere en prognose for dansk økonomi, hvor der er udsigt til en betydelig nedgearing. De seneste analyser fra bankerne peger også på, at aktiviteten herhjemme tager af i rask fart.

- Dansk økonomi er ude i en opbremsning, der er stærkere end ventet. Vi er overrasket over, hvor kraftig en nedgang, der er tale om. Forbruget falder, eksporten falder, investeringerne falder, siger chefkonsulent i Dansk Industri, Klaus Rasmussen.

Stor nedgearingØkonom i Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen, siger tilsvarende, at der slet ikke er samme fart på dansk økonomi som sidste år.

- Nedgearingen kan godt blive større, end vi regner med. De tal, vi har set i den første del af i år, er ikke specielt opmuntrende, siger Frederik I. Pedersen.

Alligevel mener cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, at der ikke er brug for en ekspansiv økonomisk politik med lavere skatter og større offentlige udgifter, som puster mere liv i økonomien, sådan som regeringen lægger op til.

- Man skal sættes skatten ned for at øge arbejdslysten, ikke for at stimulere økonomien. Det er der endnu ikke brug for. Vi mener ikke, at økonomien er på vej ned i et sort hul og anser fortsat, at der er risiko for en overophedning, især fordi der er mangel på arbejdskraft, siger Helge J. Pedersen, der vurderer, at regeringens skatteudspil er underfinansieret med adskillige milliarder kroner i 2009.

Sammen med Klaus Rasmussen fra DI har Frederik I. Pedersen "meget svært" ved at se, at de annoncerede lavere skatter kan puste nyt liv i forbruget.

- Annoncerede lettelser i skatten påvirker ikke det private forbrug. Det viser de historiske erfaringer. Så den samlede vækst herhjemme vil i år komme ned i et helt andet niveau, end vi har oplevet de seneste tre år. Vi kan ikke nogen måde se, at væksten i år kommer op over to procent, siger Klaus Rasmussen.

Stigende rente smitter afDet er først og fremmest den stigende rente og de faldende boligpriser, der nu smitter dansk økonomi med lav vækst. Udviklingen dæmper med stor hast det lånefinanserede forbrug, der ellers er steget kraftigt flere år i træk. Eksporten er omvendt under pres af mangel på arbejdskraft, en lønudvikling herhjemme, som mange år i træk har ligget over udlandets niveau, og den lavere dollarkurs og styrkede euro.

- Klimaet på vores store eksportmarkeder er ganske godt. Men danske virksomheder er hæmmet af mangel på arbejdskraft. De danske virksomheder har lige nu brug for flere end 75.000 personer. Men mulighederne for at få så meget arbejdskraft ser ud til at være udtømte, siger Klaus Rasmussen.

Han peger på, at ledigheden falder med rask fart i både Sverige, Tyskland og Polen, hvorfor vi næppe kan suge arbejdskraft til Danmark fra disse lande i samme omfang som før.

Rekord i ny arbejdskraftSidste år blev der hentet 20.000 personer i disse lande, hvilket er rekord, og i år er der indtil videre indgivet 17.000 ansøgninger fra østeuropæere, som alle ønsker at kommer til Danmark for at arbejde.

- Alligevel er der betydelig mangel på arbejdskrat, og bedre bliver det ikke af, at regeringen til næste år vil ansætte 10.000 ekstra i den offentlige sektor. Den arbejdskraft tages fra den private sektor og er dermed med til at hæmme vores vækst og velstand, siger Klaus Rasmussen.

Koster på velstandenDansk Industri har regnet ud, at det koster et tab af vel-stand på 3,3 milliarder kroner blot at øge en offentlige beskæftigelse med 8.000 personer. Årsagen er, at de offentligt ansatte skal have løn, og at den private beskæftigelse reduceres, når arbejdskraft suges op af stat, regioner og kommuner.

Samtidig er lønnen i den private sektor højere end i den offentlige sektor.

Derfor går de offentlige kasser glip af skatteindtægter, når folk flytter fra privat til offentlig beskæftigelse, fremhæver DI, der i år venter en vækst herhjemme på bare 1,2 procent.

Det er den hidtil mest dystre prognose for udsigter for dansk økonomi i år.