Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dansk økonomi er inde i lidt af et dødvande, hvor alle spejder efter bedre tider, men hvor der endnu ikke sker det store.
Det kan blandt andet ses ved, at arbejdsløsheden for tiden hopper lidt op og ned, uden nogen klokkeklar tendens til fald eller stigninger. I november lå ledigheden således på 131.300 fuldtidsledige, hvilket var et mindre dyk på 800 i forhold til måneden før. Men fire måneder i træk har der uændret været 5,0 procent af arbejdsstyrken, som har været uden arbejde.
Over det seneste år er ledigheden dog faldet med omkring 8.000 personer, hvilket er mindre end den vækst, som er set i beskæftigelsen på godt og vel 20.000 personer i samme periode.
Det skyldes, at arbejdsstyrken vokser, hvorfor beskæftigelsen kan stige mere, end ledigheden falder. Den voksende arbejdsstyrke, hvor flere melder sig klar til at tage et job, kan hænge sammen med, at aldersgrænsen for at modtage efterløn er på vej op. Denne aldersgrænse blev således hævet fra 60 til 60,5 år fra starten af 2014 og yderligere til 61 år ved starten af 2015. I 2017 skal man være fyldt 62 år for at modtage efterløn, og det medfører, at lidt flere end før bliver på arbejdsmarkedet. Men arbejdsstyrken kan også vokse, hvis flere studerende afslutter deres uddannelse, hvis flere udlændinge kommer til Danmark for at arbejde, eller andre melder sig klar til at tage et job af andre grunde.
Langsom start
»Fortsat går udviklingen dog ikke specielt stærkt herhjemme. Så der er brug for at få sat mere gang i forbruget og i den samlede indenlandske efterspørgsel,« lyder det fra Erik Bjørsted, der er chefanalytiker i AE-rådet.
Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI (Dansk Industri) er enig i, at det kun går langsomt fremad i dansk økonomi.
»Derfor er det også en smule besynderligt, at beskæftigelsen rent faktisk stiger. Men det kan hænge sammen med, at virksomheder venter en større afsætning fremover og derfor ansætter flere af den grund nu,« siger Klaus Rasmussen.
Han peger på, at industriens produktion stort set ikke er steget på det seneste, og i den periode der er tal for indtil videre, men at der trods det har været en stigende beskæftigelse.
Industriens forventninger til fremtiden er også dykket på det seneste, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men det mener Klaus Rasmussen ikke afspejler de økonomiske realiteter. Industritilliden skulle i følge Danmark Statistik være helt nede på det laveste niveau siden de to ekstreme år fra 2008 til 2009, hvor velstanden raslede ned med stor kraft.
Fare for deflation
Men økonomien er i langt bedre form end dengang både herhjemme og i det øvrige Europa. Så det store dyk i industriens syn på fremtiden skyldes formentlig en ny måde at gøre industriens forventninger op på.
På det seneste er der dog dukket en del økonomiske trusler op, som kan gå hen og blive farlige. I Europa er det risikoen for faldende priser og egentlig deflation, der skaber nervøsitet. Kommer det, kan det få mange til at udskyde forbrug og investeringer, sådan at væksten svækkes. Men en deflation vil også stoppe den løbende udhuling af gæld og kan dermed få folk til at dæmpe forbruget af den grund.
Omvendt betyder en lav inflation så også, at reallønnen og købekraften stiger, hvilket sammen med den faldende pris på olie, burde sætte mere skub i forbruget og væksten.
Den svage euro er også noget, som styrker konkurrenceevnen i Europa og burde skabe mere aktivitet. Det samme vil de tiltag, der formentlig er på vej fra Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB vil formentlig snart begynde at købe obligationer op i større omfang for at opfylde deres formål om, at holde inflationen i nærheden af et par procent om året.
Samlet er den økonomiske usikkerhed hjemme og ude dog fortsat stor. Så selv om de fleste venter bedre tider og større vækst i år end i fjor, så er det ikke nogen økonomisk fest, der er i syne.
Det er mere sådan et nyt år med stilstand og en vækst tæt på måske én procent, der er det mest sandsynlige. Men der kan selvsagt komme positive overraskelser, som får det hele til at se meget lysere ud, måske i løbet af foråret, når de første krokus og erantis begynder at kigge frem.