Dansk økonomi springer i vejret

Der kom betydeligt mere fart på dansk økonomi i årets første tre måneder end ventet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især forbruget stiger hastigt, men ekstraordinære forhold spiller ind.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dansk økonomi har fået en yderst god start på 2014. 
 
Stigningen i bruttonationalproduktet (BNP), var i første kvartal på 0,9 procent i forhold til kvartalet før. 

Det svarer til en vækst på næsten fire procent, hvis det regnes om til årsbasis. 

En så kraftig vækst skal man til Polen, Kina eller andre steder i Asien for at finde større. 

Tallene svinger dog uhyre meget fra kvartal til kvartal. Så der skal flere tal til, før det med sikkerhed kan slås fast, om Danmark nu er på vej mod et mere massivt økonomisk opsving.


 
Fremgangen i første kvartal var bedre end de omkring 0,5 til 0,7 procent, som de fleste økonomer havde ventet.

Det var især en stor stigning i det private forbrug på to procent i første kvartal, der trækker fremgangen. Men eksporten og erhvervslivets investeringer er også i fremgang. 

Det private forbrug er dog positivt påvirket af udbetalinger af erstatninger efter de to efterårsstorme, Allan og Bodil, anfører Danmarks Statistik. 

Trækkes disse udbetalinger fra, steg det private forbrug kun med 0,4 pct. i første kvartal, hvilket dog også er ganske pænt. 
 
Det fremgår af det særlige nationalregnskab fra Danmarks Statistik, som udsendes fire gange årligt.

I fjerde kvartal sidste år, skuffede væksten stort ved at ligge på minus 0,5 procent. Det skyldes et fald i både eksporten og det private forbrug og førte til flere nedjusteringer af prognoserne for dansk økonomi.



Hos Danske Bank vurderer cheføkonom Steen Bocian på baggrund af dagens tal, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise.

"Men der er et stykke til, at man kan tillade sig at kalde det økonomisk opsving. BNP ligger fortsat betydeligt under niveauet inden krisen - og selvom beskæftigelsen er steget med 30.000 personer siden bunden - så mangler der fortsat 163.000 arbejdspladser sammenlignet med tiden inden krisen," siger han. 

Økonom Tore Stramer fra Nykredit har heller ikke den opfattelse, at de nye tal er startskuddet til et nyt stærkt økonomisk opsving, der kommer i nærheden af det, vi kender fra 00'erne. 

"Dertil er potentialet for vækst fortsat for svagt. Det er der tre årsager til. For det første har husholdningerne fortsat et behov for at spare op som følge af stor gæld. For det andet er produktiviteten – og dermed den potentielle vækst – i dansk økonomi fortsat udfordret. For det tredje er væksten i dansk økonomi meget skævt fordelt på tværs af landet. Bedst er udviklingen omkring de store byer, mens de mindre byer og landområderne hænger fast i krisen," siger han. 

Finansminister Bjarne Corydon (S) siger dog, at Danmark er ved at være trukket fri af krisen. 

"Selvom vi må vente, at der på vejen tilbage vil være bump, er tendensen klar: Regeringens politik virker. Danskerne kommer i arbejde, og der er kommet mere gang i den på fabriksgulvet og i byggekranerne. Der er også god aktivitet, når vi ser på investeringerne og eksporten. Nu går det fremad for Danmark," siger Bjarne Corydon.Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) jubler også over de nye tal og vurderer, at "vi er på rette vej".

"Når man graver ned i tallene, så er der reelle ting at glæde sig over, for den private beskæftigelse stiger, og det vil sige, at flere mennesker har fået et arbejde, og det er noget man i hverdagen må glæde sig over, når man ser ned fra de store tal, for det der er vigtigt for familierne er, at flere kommer i arbejde," siger hun. 

I hele 2013 steg BNP kun med 0,4 procent, men i år venter de fleste en fremgang på 1,4 procent og til næste år er der endda udsigt til en mere solid fremgang på omkring 2,0 procent.

Væksten skal helst op omkring 1,5 procent eller mere endnu, før der kan tales om et egentligt økonomisk opsving, eller en højkonjunktur. 

Det er både de uafhængige vismænd og regeringen, som venter en vækst på 1,4 procent i år. Det har de forudsagt i nye prognoser, som er udsendt i denne uge. 

De senere års lave vækst har sat sine tydelig spor på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen fra 2009 til 2012 nærmest er raslet ned med over 180.000 personer. Men sidste år var der en svag fremgang i beskæftigelsen på 6.000 personer for første gang siden 2008. 

I første kvartal i år er beskæftigelsen steget med yderligere 7.700 personer, viser de nye tal

Denne fremgang er især trukket af flere private job, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt sidste år, blandt andet som følge af lærerlockouten.