Dansk landbrug: Nej til liberalisering

Formanden for landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, afviser en liberalisering af landbrugsloven.

Står det til landbrugets brancheorganisation, Landbrug og Fødevarer, bliver der ikke ændret i Landbrugsloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst van Norde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Helt som ventet siger landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, klart nej til at åbne for en liberalisering af landbrugsloven. Organisationens bestyrelse vender sig imod, at pensionskasser og erhvervsdrivende fonde går ind i landbrugsaktieselskaber med frisk og risikovillig kapital og overtager kontrollen med storlandbrug på bekostning af landmænd.

»Vi er åbne over for, at der arbejdes med nye ejerformer og finansieringsmodeller inden for den nuværende landbrugslov. Hvis landbrugsloven står i vejen, må vi tage en ny drøftelse om det. Men vi har intet akut ønske om lovændringer,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, efter et bestyrelsesmøde i organisationen tirsdag.

En dugfrisk rapport fra Kvægbrugets Task Force, der er nedsat af organisationen, anbefaler ellers, at veldrevne landbrugsvirksomheder skal have lettere adgang til at foretage nødvendige og økonomisk rentable investeringer i deres virksomhed.

Det kan blandt andet ske ved liberalisering af landbrugsloven, hedder det i rapporten, som håndplukkede topfolk fra finans- og fødevarebrancherne, herunder Landbrug & Fødevarers administrerende direktør Søren Gade, koncerncheferne Kjeld Johannesen og Peder Tuborgh fra Danish Crown og Arla Foods samt koncerndirektør Karsten Knudsen fra Nykredit, står bag.

Da det er vanskeligt at skaffe finansiering til vækst og udvikling, foreslår task forcen, at muligheden for at tilføre kapital fra pensionskasser og erhvervsdrivende fonde bør undersøges yderligere. De institutionelle investorer ligger inde med betydelige midler, som de er tilbageholdende med at investere i landbrugs- og fødevaresektoren, fastslog regeringens Natur- og Landbrugskommission i april. Task forcen henviser til kommissionens foreslag om, at Landbrugsloven ændres ved, at reglen om landmandens fortrinsstilling og bestemmende indflydelse i selskaber bortfalder.Er I imod at ændre loven på det punkt?»Ja. Men vi er ikke så katolske, at vi ikke vil arbejde med nye ejerformer. Vi kan sagtens se, at eksterne selskaber engagerer sig i danske landbrug,« siger Martin Merrild.

Hvis pensionsselskaber eller andre eksterne investorer vil skyde penge i danske landbrug, bør det ske gennem finansiering af hele landbrugsvirksomheder med eksempelvis mælke- eller svineproduktion, fastslår brancheformanden.

Landbrug er lukningstruede

Bestyrelsen for organisationen tager ligeledes køligt imod AP Pensions interesse for at investere i landbrugsjord. Pensionskassens topchef, Søren Dal Thomsen, sagde tidligere på ugen til Berlingske Business, at AP Pension er klar til at investere op til en milliard kroner i jord i en portefølje af danske landbrug, men til gengæld ikke svine- og mælkeproduktion.

»Det er jo ingen kunst at få jorden finansieret. Vi er vilde med at få prøvet nye modeller af omkring finansiering af produktionsejendomme med stalde, besætninger og maskiner,« siger Martin Merrild.Kan AP Pension så godt glemme at skyde penge i landbrugsjord i aktieselskaber?»Det løser ikke erhvervets og samfundets problem med at få finansieret landbrugsproduktion på større bedrifter, men vi må se, hvad der sker,« siger formanden.

Ifølge rapporten fra Kvægbrugets Task Force har den økonomiske krise medført prisfald på jord og problemer med at låne penge. Det betyder, at op mod 25 procent af 3.900 danske mælke- og kødproducenter står i gæld til op over ørerne og har så ringe indtjening, at de trues af lukning.