Dansk konkurrenceevne spurter frem

Ved at forbedre konkurrenceevnen på markant vis på få år, er et sted mellem 30.000 og 40.000 danske job blevet reddet, vurderer økonomer.

Siden 2008 er halvdelen af det store tab af konkurrenceevne, som fandt sted fra 2000-2008 indhentet, og det har betydet at vi har beholdt ca. 30-40.000 job i Danmark. Billedet er fra Rockwool-fabrikken ved Hobro. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Konkurrenceevnen hos danske virksomheder er inde i en ganske markant fremgang. Den udvikling kan give store gevinster i form af masser af nye job og mere vækst, når der på et tidspunkt kommer mere gang i dansk og international økonomi.

Det er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som i den nye Økonomiske Redegørelse anslår, at Danmarks konkurrenceevne er forbedret med så meget som ti procentpoint siden 2008. Det skyldes, at lønnen i Danmark de senere år er steget langsommere end i udlandet, men også at produktiviteten herhjemme er steget mere end andre steder.

Endelig er den danske krone blevet svækket sammen med euroen over for en række andre valutaer, hvilket også styrker den danske konkurrenceevne.

Oven i det er der også vedtaget en vækstpakke, som sænker selskabsskatten og en række afgifter på erhvervslivet. Det vil over de kommende år også trække i retning af bedre konkurrenceevne.

»Danske virksomheder har gjort sig bedre klar til at gribe de muligheder, der kommer på et tidspunkt. Eksempelvis er deres produktivitet øget helt markant de senere år,« siger Margrethe Vestager.

Bedre konkurrenceevne

Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI er enig i, at tæt ved halvdelen af det store tab af konkurrenceevne, som Danmark led fra 2000 til 2008, da tiderne var gode, og lønningerne spurtede af sted, nu er hentet ind igen.

»Dansk konkurrenceevne har fået det væsentligt bedre. Men vi skal gerne vinde endnu mere af det tabte tilbage i de kommende år,« siger Klaus Rasmussen.

Var den forbedring af konkurrenceevnen, som vi har set over de senere år, ikke kommet, så ville beskæftigelsen herhjemme i dag være 30.000 til 40.00 personer lavere, vurderer Klaus Rasmussen.

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea glæder sig over de senere års forbedringer af dansk konkurrenceevne.

»Uden den ville det hele have set meget værre ud. Men selv om lønkonkurrenceevnen er forbedret siden 2008, så er niveauet for de danske lønninger og andre omkostninger fortsat meget høje sammenlignet med andre lande. Derfor vil vi formentlig se en fortsat udflytning af danske arbejdspladser til andre lande,« siger han.

Produktiviteten skal op

Margrethe Vestager understreger også, at produktiviteten herhjemme fortsat er steget mindre end i lande, vi normmalt sammenligner os med, hvis det ses over en længere årrække. Derfor arbejder regeringens Produktivitetskommission, der har professor Peter Birch Sørensen som formand, da også på højtryk for at komme med en række forslag inden årets udgang til, hvordan der kan rettes op på dette alvorlige problem.

Selv om regeringen venter, at de danske lønninger både i år og til næste år vil stige mindre end i udlandet, og konkurrenceevnen derfor får det endnu bedre, så er der udsigt til en stigende realløn. Det skyldes, at inflationen er raslet ned og ligger på det laveste niveau i årtier. En inflation på bare 1,1 procent er ventet i år i Økonomisk Redegørelse, hvilket er mindre end de 1,9 procent, som lønnen skønnes at stige med på det private arbejdsmarked.

Indviklet størrelse

Når der snakkes om konkurrenceevne, er det normalt lønkonkurrenceevnen, der er i fokus. Den viser, hvordan de samlede lønomkostninger korrigeret for ændringer i produktivitet og valutakurs udvikler sig i forhold til andre lande. Der er dog også mange andre forhold, som kan påvirke vores evne til at konkurrere med udenlandske virksomheder.

Det er eksempelvis arbejdskraftens kvalifikationer, skatter og afgifter, infrastruktur, adgang til kapital, evne til at finde på nye produkter, design og meget andet. Den samlede konkurrenceevne er derfor en meget indviklet størrelse. Men hvis den er god, så slår det normalt ud i en høj beskæftigelse og store overskud på betalingsbalancen over for udlandet.