Dansk Folkeparti afviser ny banklov

Det skal være nemmere for banker og realkreditselskaber i de store finanskoncerner at vurdere om en given virksomhed er en god

eller dårlig kunde. Derfor skal fortrolige oplysninger om erhvervskunderne kunne sendes rundt mellem bankerne og realkreditselskaber,

uden at kunderne har givet deres samtykke først.



Sådan lyder et lovforslag som Økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen netop har fremsat i Folketinget. Det vækker dog ikke udelt begejstring i oppositionen.



Formålet med

forslaget er ifølge ministeren at give de danske penge- og realkreditinstitutter samme vilkår for konkurrence som kreditinstitutter

i andre europæiske lande.



Vejen frem er, at finansielle virksomheder i samme koncern får større mulighed for

at videregive fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring.



Som reglerne er i dag, må den slags

oplysninger kun gives videre, hvis kunden skriftligt har accepteret det.



Sådan bør det også være i fremtiden,

mener erhvervspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, Colette Brix.



- Vi mener ikke, at det skal være muligt for

bankerne at videregive fortrolige oplysninger. Det tager på nuværende tidspunkt ikke ret lang tid at indhente en tilladelse

fra kunden. Den praksis bør ikke være noget problem, siger Colette Brix.



Hun bebuder, at Dansk Folkeparti vil fremsætte

et ændringsforslag, når lovforslaget fra Bendt Bendtsen skal 1.behandles i Folketinget den 19. februar.



- Det er

en meget farlig tankegang, som ministeren er inde på. Vi har et retssamfund og derfor skal vi beskytte folk. Det er noget helt

andet, hvis en virksomhed bliver ringet op og får at vide, at de og de oplysninger skal banken bruge. Så skal virksomheden

selvfølgelig afgive dem, siger Colette Brix.

Sladreparagraf

Blandt de øvrige partier i Folketinget har Socialdemokraterne

og de radikale endnu ikke taget stilling. Men med Dansk Folkepartis holdning kan det blive vanskeligt for regeringen at få de

nye regler igennem.



Forslaget er blevet kaldt sladreparagraffen. Og det er fremsat efter længere tids hed debat mellem

bankernes brancheforening Finansrådet på den ene side og primært Håndværksrådet og Dansk Handel

& Service på den anden.



Og det nuværende forslag er blevet barberet kraftigt ned i forhold til det oprindelige.

Det er således kun fortrolige oplysninger mellem koncernforbundne banker og realkreditselskaber, der må gives videre. Eksempelvis

er ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber ikke omfattet af forslaget.



Samtidig må oplysningerne

kun bruges til kreditstyring og kreditadministration. Til brug for markedsføring og rådgivning må de ikke bruges.

Kræver

ligestilling
Det kompromis har fået Håndværksrådet til at acceptere forslaget. Først og fremmest fordi

forsikringsselskaberne er røget ud.



Hos Dansk Handel & Service, DHS, fastholder man sin modstand. DHS gør opmærksom

på, at fortrolige oplysninger om private kunder ikke må gives videre uden kunden har sagt god for det. De regler bør

også gælde for virksomhederne, mener DHS.



- Det er jo ikke sådan, at bankerne ikke kan få oplysningerne.

De skal bare spørge kunden først. Man skal huske på, at det kan være meget svært for virksomhederne

at gennemskue konsekvenserne af at være kunde i et finansielt supermarked. Og der kan kun sikres en ligestilling mellem erhvervskunden

på den ene side og den professionelle finansielle virksomhed på den anden ved et egentligt samtykke, siger politisk konsulent,

i DHS Niels Hovmand, der ikke mener, at forslaget giver en bedre kreditstyring.



- Vi kan godt se, at ideen er i bankernes interesse,

men det er ikke i samfundets interesse, hvis det giver virksomhederne nogle mere besværlige vilkår i forhold til deres

bank, siger Niels Hovmand.