Dansk erhvervsliv kræver mere teknisk forskning

Det er ikke gjort med at rette optaget af studerende på universiteterne til efter erhvervslivets behov. Nu kræver erhvervslivet også, at forskningspengene bliver prioriteret langt bedre.

Søren Isaksen, formand for NKT fotonik-selskaber Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NKT Photonics i Birkerød satser på at udvikle verdens mest avancerede fiber- og laseroptiske udstyr. Men NKT Photonics kan ikke gøre det uden et tæt samarbejde med universitetsforskerne.

Det er imidlertid kun sjældent danske forskere, som Photonics samarbejder med. I stedet vender selskabet øjnene mod forskningsmiljøer ved MIT og Harvard-universitetet i Boston for at få adgang til den nyeste teknik. Eller mod forskere ved universitetet i Jena i Tyskland, hvor Photonics samarbejder med førende forskere om at udvikle nye højeffektlasere, som bl.a. bruges til at skære i glas eller mikrochip.

Det ærgrer Søren Isaksen, der er formand for NKTs fotonikselskaber. Dels er det ineffektivt for selskabet altid at skulle til det store udland for at få fat i den nyeste viden, dels går det danske samfund glip af arbejdspladser og vækst.

Søren Isaksen er langtfra den eneste danske erhvervsleder, der går og drømmer om, at forskning, der er relevant for innovation og vækst i deres virksomhed, bliver styrket.

For det er ikke gjort med bare at tilpasse optaget af studerende på universiteterne efter erhvervslivets behov. Prioriteringen af forskningsmidlerne bør også gås grundigt efter i sømmene.

En ny analyse af danske virksomheders behov for forskning, som DI offentliggør fredag, viser, at forskningstunge danske virksomheder først og fremmest har behov for ny forskning inden for tekniske områder.

De 400 virksomheder, som har svaret på undersøgelsen, opgiver først og fremmest forskning i energi- og miljøteknologi, fremstillingsteknologi, elektronik og materialer, som de områder, der er mest relevante. Alt sammen teknologier, som indgår i de fleste industrivirksomheders produkter.

I alt er virksomhederne blevet spurgt om forskning i 55 fagområder, og på erhvervslivets top 20 finder man hele ti tekniske områder. Omvendt er der ingen humanistiske fagområder i top 20. Helt i bund på erhvervslivets rangliste finder man fagområder som historie, filosofi, arkæologi, musik/teatervidenskab, litteraturvidenskab og teologi.

»Det, virksomhederne efterspørger, står i skarp kontrast til statens faktiske investeringer i forskning. Regeringen har ellers været meget optaget af, at der skal investeres i forskning for at øge væksten og understøtte innovationen, men desværre er der ikke flyttet penge over til de områder, som vil kunne løfte væksten mest,« siger forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof.

»Dansk erhvervsliv peger især på, at der bør investeres mere i teknisk videnskab. Her ligger vi meget lavt i et internationalt perspektiv,« siger Charlotte Rønhof med henvisning til de nyeste tal fra OECDs database for videnskabelig og teknologisk statistik.

Blandt 33 OECD-lande ligger Danmark med 14 pct. tredjesidst, når det gælder andelen af offentlige forskningsudgifter, der går til tekniske videnskaber. Gennemsnittet for hele OECD er 23 pct.

Helt i top er lande som Sydkorea med 55 pct., Rusland (43,5 pct.), Taiwan (41 pct.) og Polen (36 pct.).

Ifølge Søren Isaksen fra NKT Photonics rammer den nedprioriterede tekniske forskning i første omgang især mindre og mellemstore virksomheder hårdt, og det kan ses ved, at danske virksomheder generelt har et lavt niveau af højværdiprodukter.

»Det ville være mere effektivt for store forskningstunge industrivirksomheder som NKT, Danfoss og Grundfos, hvis de kunne trække på viden fra hjemlige universiteter, men vi klarer os, fordi vi er store nok til at søge viden i udlandet. Det kan mindre virksomheder ikke,« siger Søren Isaksen.

Photonics er fokuseret på at udvikle den nyeste teknologi inden for fiber- og laseroptisk udstyr til blandt andet life science-industrien og olieindustrien.

»Der, hvor samarbejde mellem forskningsinstitutioner og industri skaber vækst og arbejdspladser, er, når vi indgår et tæt samarbejde. Det har en enorm effekt. Vi bliver som virksomhed bedre til en række aktiviteter, og forskerne og de studerende på universiteterne bliver meget bedre til at rette deres forskning derhen, hvor der er brug for den,« siger Søren Isaksen, der understreger, at han ikke taler for, at teknisk forskning bare skal have en stor pose penge.

»Midlerne skal virkelig prioriteres til den tekniske forskning, og virksomhederne skal være med til at pege på, inden for hvilke områder af den tekniske forskning, midlerne skal gives,« siger Søren Isaksen.

Samtidig opfordrer han til at arbejde aktivt for at tiltrække stjerneforskere inden for de områder, man vælger ud.

»I udlandet headhunter universiteterne de bedste forskere inden for de tekniske videnskaber, og det giver et kæmpeløft til forskningen på de universiteter, hvor de bliver ansat. Vi burde prioritere offentlige forskningsmidler til at tiltrække store udenlandske kapaciteter,« siger Søren Isaksen.

Andre lande tager anderledes håndfast fat på udfordringen. I Tyskland besluttede forbundsregeringen i 2011 at investere 7,5 mia. kroner i forskning laser- og fiberoptik og andre fotoniske teknologier. Samtidig lovede meldte fotonik-industrien i Tyskland, at den agtede at investere mere end 200 mia. kroner i Tyskland frem mod 2021.