Dansk erhvervsliv frygter forværring af Ukraine-krise

Med Ruslands forbud mod import af fødevarer fra EU og en række andre vestlige lande bliver dansk erhvervsliv for alvor trukket ind i Ukraine-konflikten. Frygten breder sig for, hvad fremtiden bringer.

Mejeriprodukter fra Arla. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Middelfart. Viby J. Valby. Bjerringbro.

Konflikten i Ukraine er i de seneste to døgn for alvor rykket ind i direktionslokalerne rundt om i de danske eksportvirksomheder, som har interesser i Rusland.

Det sker efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har underskrevet et dekret, der med virkning fra fredag morgen satte en brat stopper for import af en bred vifte af fødevarer og landbrugsprodukter fra EU, Norge, USA, Canada og Australien. EU er økonomisk set hårdest ramt.

Handelsvirksomheden Uhrenholt, der holder til i idylliske omgivelser med udsigt til Fænøsund og Lillebælt ved Middelfart, er én af de danske virksomheder, der i disse timer meget konkret mærker effekten af at være blevet en del af den eskalerende økonomiske konflikt mellem Rusland og Vesten.

Den familieejede virksomhed har specialiseret sig i at handle med fødevarer fra mejeriprodukter til fisk, som virksomheder køber i flere end 100 lande og sælger videre til 60 lande.

Uhrenholt har gennem den seneste halve snes år oplevet en eksplosiv vækst i Rusland, som i dag er selskabets næststørste marked i Europa. Selskabet har også investeret mange penge i Rusland og er blandt andet indehaver af et af Ruslands mest moderne distribu­tionscentre med 300 medarbejdere i Moskva.

Sidste år solgte Uhrenholt fødevarer for godt én mia. kroner i Rusland. Hvor stor en del af salget i Rusland, der bliver ramt, er endnu ikke gjort præcist op, men det udgør et betydeligt trecifret millionbeløb.

Vidste, at noget var på vej

For Lone Høgholt, direktør for risikostyring hos Uhrenholt, har de seneste par døgn været hektiske, og tankerne om, hvad sanktionerne får af konsekvenser for fremtiden, spøger også.

Uhrenholt har da også i et stykke tid haft på fornemmelsen, at noget ville ske, efter at EU og en række andre lande i sidste måned indførte økonomiske sanktioner mod Rusland, efter at angiveligt russiskstøttede oprørere nedskød et malaysisk passagerfly over Ukraine.

»Som regel kommer Rusland med samhandelsrestriktioner, når der er en politisk kurre på tråden med andre lande. Vi vidste godt, at der var noget på vej på fødevareområdet, så helt overraskende var importstoppet ikke,« siger Lone Høgholt.

Da præsident Putin i onsdags besluttede, at Rusland ville se på foranstaltninger mod vestlige virksomheder, var vurderingen hos Uhrenholt, at nu var klokken ved at falde i slag.

»Så vidste vi godt, at nu var det kun et spørgsmål om tid, før sanktionerne kom. Så gik premierminister Medvedev på TV torsdag eftermiddag og meddelte, at Rusland havde indført stop for fødevarer fra bl.a. EU. Det var hektiske timer, men så var sanktionerne en realitet,« fortæller Lone Høgholt.

Arla rammes hårdt

Selv om økonomer vurderer, at de russiske sanktioner ikke får den store samfundsøkonomiske betydning for Danmark, er konsekvenserne mærkbare for de virksomheder, der er blevet en del af konflikten.

Mejerigiganten Arla Foods, der producerer stort set alle varer til det russiske marked i Danmark, står med en eksport til Rusland på en rund milliard kroner til at blive den danske virksomhed, der kommer til at lide hårdest under de russiske sanktioner denne gang.

Selskabets reaktion er at lægge produk­tionen om.

»Vores fokus lige nu er at sikre lønsomheden på vores leverandørers mælk ved at omlægge produktionen til andre produkter, som vi kan sælge på andre markeder,« lyder det fra adm. direktør Peder Tuborgh fra selskabets hovekontor i Viby J.

En række af Arlas mejerier i Holstebro, Nr. Vium, Taulov og Rødkærsbro vil blive berørt, og Arla lægger op til at skulle fyre mellem 50 og 75 mand inden for kort tid.

I Carlsbergs hovedkontor i Valby går det indtil videre lidt mere stilfærdigt for sig. Bryggeriet, der er én af de største danske virksomheder i Rusland, går indtil videre fri af det russiske importstop af fødevarer. Carlsberg ejer Ruslands største ølmærke Baltika, men alt produceres lokalt i Rusland, og bryggeriet eksporterer ikke til landet.

»Vi producerer al øl til Rusland i Rusland, også Tuborg, derfor er vi ikke påvirket. Heller ikke de ingredienser, vi skal bruge, rammes. Vi køber f.eks. langt det meste malt i Rusland,« siger Jens Bekke, der er kommunika­tionsdirektør i Carlsberg.

»Det, der kan påvirke os, er, hvis den russiske økonomi rammes bredere og påvirker forbrugernes indkøbsvaner. Men det er ikke noget, vi kan se på nuværende tidspunkt.«

Værre end frygtet

Men bekymringen for fremtiden er begyndt at brede sig i andre dele af dansk erhvervsliv. F.eks. i Bjerringbro, hvor den danske pumpekoncern Grundfos har hjemme. Selskabet er ikke ramt af sanktioner, men mærker nervøsiteten på markedet, der er selskabets tredjestørste. Derfor har selskabet taget sine forholdsregler.

»Vi følger sammen med vores russiske selskaber situationen nøje og har øget vores lagerbeholdning og styrket leverandørkæden, så der er nok produkter og komponenter i Rusland,« skriver Kim Nøhr Skibsted, kommunikationschef i Grundfos.

Hos landets toneangivende erhvervs­organisation, DI, som har de fleste af de ramte virksomheder som medlem, er underdirektør Peter Thagesen overrasket over omfanget af de russiske sanktioner.

»De russiske sanktioner er langt værre end frygtet. Jeg kan ikke mindes at have set noget tilsvarende tidligere,« siger Peter Thagesen med henvisning til, at Rusland er nyoptaget medlem af Verdenshandelsorganisation WTO.

Han vurderer dog, at de danske virksomheder ikke kan gøre ret meget andet end at tage situationen til efterretning og forsøge at finde andre afsætningsmuligheder for varerne.