Dansk eksport styres af USAs udenrigspolitik

Danske eksportvirksomheder risikerer bøder og sanktioner, hvis de overtræder USAs stramme regler og handelsrestriktioner.

Foto: Palle Hedemann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske virksomheder bliver bundet af stram amerikansk udenrigspolitik, hvis de vil ind på eksportmarkedet i USA. Virksomhederne skal ikke kun overholde EUs og hjemlige danske regler, hvis de vil sikre eksporten til USA, der sidste år løb op i 35 mia. kroner. De amerikanske eksportkontrolregler og handelsrestriktioner er ofte mere omfattende og skrappere end de europæiske og forhindrer eksempelvis danske virksomheder i at handle med lande som Iran, Sudan og Syrien.

Derfor kæmper store danske virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank i stadig stigende omfang for at leve op til kravene. Hos Novo Nordisk, der henter næsten 40 pct. af sin omsætning i USA og Canada, griber de amerikanske regler dybt ind i virksomhedens hverdag. For eksempel må hverken udstyr eller medicin, som eksporteres til lande, hvor USA har vedtaget handelssanktioner eller boykot indeholde bestanddele med oprindelse i USA.

»Vi risikerer, at de amerikanske myndigheder siger, at vi omgår deres handelssanktioner og dermed skal have hovedet i gabestokken og miste muligheden for at gøre forretning med amerikanske myndigheder,« siger Lars Rebien Sørensen, koncernchef i Novo Nordisk.

A. P. Møller - Mærsk, der har den amerikanske stat samt Wal-Mart - verdens største detailhandelskæde - som nogle af de største kunder, bruger også betydelige ressourcer på ikke at træde ved siden af de stramme regler. Selskabet betalte sidste år en bøde til USA på 3,1 mio. dollar for at have brudt landets handelssanktioner mod Iran og Sudan.

Mange mindre danske virksomheder er imidlertid ikke klar over, at de amerikanske myndigheder holder et vågent øje med dem, og at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man træder ved siden af.

»Det er noget, danske virksomheder bør have særdeles meget fokus på. Amerikanerne forventer, at danske og europæiske virksomheder overholder de amerikanske regler om eksportkontrol. Gør man ikke det, kan man komme i store problemer,« siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI.

Han kender flere danske virksomheder, der har fået bøder eller har været til »kammerat-lige« samtaler med de amerikanske myndigheder, og som efterfølgende har indgået forlig.

Formand for Udenrigspolitisk Nævn og næstformand i Europaudvalget Eva Kjer Hansen (V) vil nu tage sagen op.

»Den sag vil jeg have undersøgt nærmere. Jeg er overrasket over at høre om de her problemer. Det lyder som noget, vi skal have rejst på EU-niveau. Det er måske i virkeligheden noget, EU-Kommissionen skal tage fat på. Jeg synes, det lyder voldsomt, at USA kan gribe ind i forhold til eksport til tredjelande. Der skal være klare retningslinjer, så virksomhederne ved, hvad de har med at gøre,« siger Eva Kjer Hansen.