Dansk design-arving scorer milliardgevinst på salg

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Foto: Linda Kastrup. Jacob G. Olsen har ført sin faders virksomhed til nye højder. Designfirmaet Gubi, der blev stiftet i 1967, har leveret markante vækstrater i de senere år, og nu sælger sønnen så en ordentlig bid af familievirksomheden til kapitalfonden Axcel for et umiddelbart ganske pænt beløb.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen.

Solen er tilbage på himlen over København, og solen skinner også over én af hovedpersonerne i denne dags morgenpost. En arving, der takket være et salg af en stor bid af familievirksomheden formentlig kan se et milliardbeløb tikke ind på kontoen. Morgenposten byder også på vagthunde, der bider af hinanden, fremgang for Hummel, og så skal vi også lige forbi en positiv nyhed for engelske gademusikanter.

1
Gubi-salg giver gysser

Jacob G. Olsen er formentlig en glad mand. I dagens Børsen (kræver abonnement) kan man læse, at han har solgt 60 procent af designkometen Gubi til kapitalfonden Axcel. Handlen skulle ifølge avisen værdisætte virksomheden, som Jacob G. Olsens fader stiftede i 1967, til lige over 1,5 milliarder kroner. Dermed kan arvingen indkassere i omegnen af en milliard kroner på at sælge en stor bid af familievirksomheden.

Det har været en beslutning, hvor der ifølge Jacob G. Olsen har været »rigtig mange følelser involveret«, men man havde brug for bredere skuldre til at brede salget ud fra Nordeuropa, hvor den største del af omsætningen kommer fra.

»Vi skal på en ny rejse nu, hvor jeg har brug for flere muskler til en øget internationalisering, og vi vil især gerne ind på de asiatiske markeder og i USA,« siger Jacob G. Olsen til avisen.

Gubi tjener penge på at producere og sælge eksklusive møbler og nyder en heftig fremgang i disse år.  Det seneste regnskabsår bød på et driftsresultat, der blev mere end fordoblet til 88 millioner kroner, mens overskuddet efter skat steg til 69 millioner kroner.

2
Omsætningshop og hasta la vista hos Hummel

Gubi er langt fra den eneste danske virksomhed med et vist fokus på design, der tjener gode penge i disse år. Også hos tøjvirksomheden Hummel er der markant fremgang. Og det endda i en ganske tumultarisk tid. På godt et år har selskabet haft tre forskellige ledere i spidsen. Først blev den mangeårige topchef, Søren Schriver, smidt på porten med opsigtsvækkende og detaljerede beskyldninger om forsøg på bedrageri. Så satte Hummels ejer og formand, Christian Stadil, sig selv ind midlertidigt som topchef, indtil man i efteråret fandt den nye, mere permanente løsning i form af Allan Vad Nielsen. Og ja, han præsentererede så lige en ny og mere digital strategi for Hummel.

Den ser ud til at virke. For, som Berlingske kan berette, så har Hummel i 2017 leveret rekordtal. Omsætningen vokser med 12 procent til godt 1,3 milliarder kr., som er det højeste nogensinde for Hummel, der har rødder tilbage til 1923. Og den digitale strategi skal gerne kunne løfte salget endnu mere.

»Den store vækstskaber er de digitale markedspladser, og der lancerer vi på Zalando meget snart og på kinesiske Tmall inden for de næste to måneder. Det er en ret stor ting for Hummel. Vi er også i gang i Indien, hvor vi vil slå på vores historie inden for fodbold, og vi forhandler lige nu om nogle sponsorater,« siger Allan Vad Nielsen.

Hummel tjente sidste år næsten 200 millioner kroner på den ordinære drift. Det var en fremgang på mere end 60 millioner kroner.

3
Vagthunde vrisser i hvidvasksag

Indtil denne maj måned har det primært været Danske Bank, der har skullet stå skoleret i den omfattende hvidvasksag, der har rullet, siden Berlingske begyndte at afdække skandalen i marts sidste år. En skandale, hvor det via en række artikler er kommet frem, at diktaturet i Aserbajdsjan, Putin-­familien og FSB angiveligt kontrollerede en række lyssky konti i bankens filial i Estland. Men nu er spotlyset for alvor begyndt at skinne på Finanstilsynets rolle i sagen. Senest har Finans tirsdag afdækket (kræver abonnement), at det danske og det estiske finanstilsyn ikke har været enige om, hvem der har ansvaret for at komme til bunds i sagen.

Som Berlingske blandt andet også har kunnet berette fra et åbent samråd i Folketinget i fredags, så har forklaringen fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lydt, at det danske tilsyn ikke kan undersøge selve Danske Banks hvidvasksag, fordi det er foregået i Estland. Og det er på grund af EU-regler uden for det danske tilsyns jurisdiktion. Den forklaring skyder Kilvar Kessler, formand for Finanstilsynet i Estland, dog ned over for Finans (kræver abonnement).

Han sammenligner bankorganisationen med en krop, hvor filialen er en hånd. Men hånden bliver kontrolleret af hjernen.

»Vi (det estiske finanstilsyn, red.) har autoritet til at undersøge, om den venstre hånd virker – om den kan skrive. Men når det kommer til hjernen, kan vi ikke undersøge noget som helst. Det ligger hos det danske finanstilsyn, som skal føre tilsyn med, hvordan bankorganisationen er sat op, og hvordan risikokontrollen virker,« siger Kilvar Kessler til nyhedsmediet.

4
»Desværre, jeg har ingen kontanter«

Så kommer vi til dagens kuriøse historie fra det store udland. Ovenstående er en sætning, de fleste mennesker på gaden, efterhånden er vant til, hvad end det er hjemløse, der sælger avisen Hus Forbi, eller andre. Men i London kommer den svenske betalingsvirksomhed iZettle, der for nyligt blev opkøbt af Paypal, nu gademusikanterne til undsætning i disse stadigt mere kontantløse tider. For som BBC skriver, så har musikglade londonere nu et alternativ til at smide et par mønter i guitarkasser på gader og stræder. Det kommer i form af donationer via kontaktløse kreditkort, som blot skal berøre enheden fra iZettle - »tap to donate«, som det beskrives.

Det skal investorerne holde øje med

Seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea har hjulpet Berlingske med at udpege de vigtigste begivenheder på markederne i dag.

  • Mens dagen i går var præget af at store markeder som USA og UK holdt lukket, er der i dag lidt mere gang i nøgletalsfronten. Her til morgen har vi fået en temperaturmåling fra det japanske jobmarked. Arbejdsløsheden holdt sig på 2,5% i april måned, hvilket er omtrent det laveste niveau siden 1994. Den lave arbejdsløshed i Japan er et af flere spor af det solide opsving vi ser i den globale økonomi.
  • En hel række af centralbanktalere er på paletten i dag. Ballet er allerede skudt i gang af Bullard fra den amerikanske centralbank, under et besøg i Tokyo. Senere på dagen får vi nyt fra Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor Villeroy igen i dag er aktuel, samt ECBs Mersch, Lautenschlaeger og Coeure. I Europa kan man også følge OECD Forum som løber af staben i Paris, hvor der vil være fokus på internationalt samarbejde, lighed og digitalisering.
  • På nøgletalsfronten får vi nyt på den amerikanske forbrugertillid, der ved de seneste målinger fortsat ligger på rekordhøje niveauer. Den høje forbrugertillid i USA tegner godt for det private forbrug, som på trods af en svagere start i 2018 ved de seneste målinger har vist mere styrke. Det er også vores forventning, at den høje forbrugertillid, kombineret med en lang række andre understøttende faktorer, vil løfte privatforbruget yderligere i år. De amerikanske forbrugere er trækhest for den globale vækst, hvorfor vi også venter at det kan løfte væksten de kommende kvartaler.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger ifølge Ritzau Finans med røde tal tirsdag morgen, hvor faldende oliepriser og politisk uro i Italien er med til at trykke aktierne.

  • Nikkei 225: -1,00%
  • Hong Kong Hang Seng: -0,70%
  • China Shanghai Composite: -0,60%
  • Sydkorea KOSPI: -0,60%