Dansk databank skal tiltrække udenlandsk sundhedsforskning

Regeringen vil give private aktører øget adgang til danske sundhedsregistre og biobanker bl.a. for at tiltrække udenlandske forskningsinvesteringer. »En gamechanger,« jubler Lægemiddelindustri-foreningen.

Et unikt datamateriale bestående af celle- og blodprøver indsamlet i en længere årrække hos den danske befolkning skal trække udenlandske forskningsinvesteringer til Danmark.Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Celle- og blodprøver indsamlet gennem en årrække og koblet med informationer om personer. Det er den guldåre, som regeringen vil stille til rådighed for industrien for at sikre vækst og arbejdspladser inden for sundheds- og velfærdsområdet.

»Inden for sundhedsdata får vi slet ikke nok ud af den viden, vi har i biobanken. Vi har helt unikke data her i Danmark. Mine europæiske og oversøiske kolleger er ved at tabe både næse og mund over, hvilket datamateriale vi har på vores befolkning,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) og tilføjer som et eksempel, at der bliver taget blodprøver af alle nyfødte i landet.

Det kæmpestore datamateriale fra nationale sundhedsregistre og databaser blev sidste år samlet på Statens Seruminstitut, og nu vil regeringen så »skabe én enkel, transparent og effektiv adgang for relevante nationale og internationale aktører til brug for blandt andet forskning og udvikling«, som der står i den vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der præsenteres i dag.

Et langsigtet fokus

»Det handler om at få virksomheder, der skal udvikle nye produkter, til at placere deres forskning i Danmark, så danske forskere og danske universiteter bliver koblet op på projekterne. Det er naturligt at benytte sig af de data,« siger Astrid Krag, der ikke afviser, at det kommer til at koste noget at levere de eftertragtede data.

»Det skal selvfølgelig løbe rundt, men det skal ikke være en pengemaskine eller en barriere. Det vil være for kortsigtet at have det fokus, når der er så mange muligheder for at trække på disse registre på kryds og tværs og bruge det forskningsmæssigt til at skabe vækst og nye arbejdspladser.«

Vækstplanen udspringer af anbefalinger fra et vækstteam nedsat af regeringen. Her var Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, formand, og han kalder det »meget vigtigt, at planen vil give private virksomheder adgang til danske sundhedsdata«.

»De danske sundhedsdata er meget omfattende, og vi har fulgt danskernes behandling og resultaterne deraf gennem mange år. Nu vil man lave en national strategi for, hvordan man kan udnytte disse data. Det vil gøre det lettere at få forskningstunge virksomheder til landet, og det vil bidrage betydeligt til, at Danmark bliver et af de mest foretrukne lande at lave sundhedsforskning i,« siger han.

Kan sætte Danmark på verdenskortet

Tanken om den enorme informationskilde får lægemiddelindustrien til at juble.

»Det er virkelig en gamechanger. Det er helt nyt, og det kan virkelig sætte Danmark på verdenskortet. I udvikling af sundhedsydelser – særligt medicin – har man brug for data. Det skal man normalt selv indsamle som privat aktør eller forsker, og det er enormt omkostningsfyldt. Når man møder et land, der stiller disse data til rådighed for industrien, vil det være attraktivt for udenlandske investeringer,« siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF).

Det tager typisk mellem 10 og 12 år at udvikle et nyt lægemiddel, og her kan de danske data bidrage med meget mere end bare at ligge i frysere.

»Adgangen kan accelerere udviklingen af lægemidler. Man kan måske halvere tiden på at gennemføre klinisk forskning, der ellers normalt tager flere år,« siger Ida Sofie Jensen og fortsætter:

»Det er utrolig perspektivrigt.«