Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
står overfor.
Sådan var det med den store vandmiljø-handlingsplan for år tilbage, og sådan har
det været på andre områder. Man kan ganske enkelt aflæse tidens store investeringer i udstillerkredsen.
Netop
disse år må karakteriseres som nogle af de mere "fredelige" år. Alligevel støder man fra tid til
anden på dommedagsoverskrifter om nødvendige milliardinvesteringer i kloakrenoveringer herhjemme, og måske rummer
årets messe et lille varsel om store, fremtidige investeringer.
No DigI år er den skandinaviske fagmesse for
miljøteknologi nemlig blevet udvidet med en helt ny sektor, der tidligere havde sin egen fagmesse: No Dig, der har fokus på
opgravningsfrie renoverings-og installationssystemer.
No Dig messen har i en årrække været arrangeret af organisationen
SSTT, der er en forkortelse for Scandinavian Society for Trenchless Technology.
Senest har organisationen stået bag en
No Dig messe i 2002 i København. Den var ifølge organisationen selv en succes, men nu er den altså at finde i
Messecenter Herning.
No Dig handler i høj grad om kloakrenoveringer.
Årets DanMiljø messe får
ca. 250 udstillere, hvilket er en tilbagegang på et halvt hundrede i forhold til den tilsvarende messe for to år siden. Udstillerne
får et helt nyt set-up rent fysisk i messecentret.
Tidligere var miljøfagmessen lidt spredt på forskellige
haller i det store messekompleks, men opførelsen af den ny multihal, hal M, har givet arrangørerne helt nye muligheder
for at "samle" messen i en koncentreret form.
Udstillerne bliver kort og godt placeret i tre store haller i forlængelse af
hinanden. Umiddelbart kan man indvende, at man har valgt de tre bagerste haller i forhold til indgangspartiet, men den udlægning
holder alligevel ikke.
For første gang nogensinde ved en messe, har Messecenter Herning nemlig gjort sydindgangen til
hovedindgangen. Det betyder, at gæsterne nu får en koncentreret miljømesse i hal M, G og C, der ligger på
rad og række.
Udstillere screenetAlle udstillere, der har ønsket det, er i øvrigt blevet screenet i
et samarbejde med Green City Denmark og EU-Centret i Herning med henblik på eventuelle samarbejdsalliancer med virksomheder
i Tyskland, England, Norge og England.
Mulige samarbejdspartnere er efterfølgende blevet inviteret til Herning.
Som
udgangspunkt er der nemlig masser at komme efter, når man ser på det fremtidige eksportpotentiale, mener messens ankermand,
projektleder Morten Toftbjerg.
- Herhjemme er vi oppe på et affaldsgenbrug på 70 pct. I England er det tilsvarende
tal otte pct. (8!). Flere og flere EU-direktiver, bl.a. omkring behandlingen af elektronisk skrot, stiller krav om ensartede miljøpolitikker
i medlemslandene, så de danske leverandører af miljøteknologi får altså nogle rigtig gode muligheder
de kommende år, siger han.
Messens største sektorer bliver i øvrigt netop Affald/Genbrug samt Vand. Sidstnævnte
fylder hele den midterste hal G og en del af hal C.
De øvrige sektorer er Luft, Kemi/Procesteknologi, Arbejdsmiljø, Miljøkompetence
og så den nye No Dig.
KonferencerBlandt de tilmeldte udstillere finder man bl.a. seks kinesiske virksomheder. De
kommer fra Henan og Shenyang.
Udover præsentationen af udstillernes nyheder bliver DanMiljø et overflødighedshorn
af konferencer.
Der er tale om konferencer med såvel teknisk snit som mere kommercielle konferencer. Bl.a. står DS
Håndværk & Industri sammen med Messecenter Herning bag en konference, der sætter fokus på Polen og de
nye eksport- og samarbejdsmuligheder i det store land, der meget snart er EU-medlem.
Samtidig holdes der i indgangsområdet
ved Indgang Syd en række åbne konferencer, der er gratis for tilhørerne.
I hal C er der desuden opstillet
et såkaldt speakers corner, hvorfra der også vil komme en række indlæg fra udstillerne om specifikke emner.
MiljøulykkeMessen
vil også blive krydret med faglige aktiviteter.
Hal E, som ikke bruges til udstillingsaktiviteter, vil hver dag kl.13 under
messen danne rammen om en miljøulykke, politi, Falck, Beredskabsstyrelsen og brandvæsenet i fællesskab står
bag.
Den simulerede miljøulykke vil være meget realistisk. Hele beredskabet kan opleves i en samordnet indsats for
at hjælpe tilskadekomne, undgå forurening og slukke en kemisk brand.
Mere fredeligt går det til på de
udendørs arealer, hvor messecentret i samarbejde med Marius Pedersen A/S vil demonstrere, hvordan Messecenter Hernings affald
sorteres og genanvendes.
DanMiljø åbnes af Københavns miljøborgmester Winnie Berndtson. Messen slutter
på torsdag.