Danmarks BNP steg dobbelt så meget som ventet

Bruttonationalproduktet steg i tredje kvartal med 0,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Arkivfoto. Bruttonationalproduktet steg i tredje kvartal med 0,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Læs mere
Fold sammen

Dermed er det sammenlagt steget med 0,8 procent i årets første tre kvartaler, og det ser ud som om, at det svage opsving har bidt sig fast.

Der var ventet en stigning i BNP på 0,42 procent i tredje kvartal.

Dansk økonomi oplevede ellers tilbagegang sidste efterår, hvor bruttonationalproduktet faldt.

Men nu ser det ud som om, at udviklingen er vendt, og det endda på trods af at privatforbruget var uændret i tredje kvartal.

Det har ellers været privatforbruget, der har holdt hånden under væksten, men i de seneste tre måneder har det været det offentlige forbrug, der med en stigning på 1,4 procent har stået for fremgangen.

Kigger man på den årlige vækst fra kvartal til kvartal, er dansk økonomi vokset med 1,2 procent det seneste år.