Danmark taber nordisk kapløb i økonomi

Storbanken Nordea klarer sig dårligere i Danmark end andre steder og det er ingen tilfældighed. Danmark halter nemlig bagefter flere af de andre nordiske lande på det økonomiske område.

Alle processer i Nordea skal laves om – alle produkter og alt, hvad man gør i banken, skal laves om. Og 30.000 medarbejdere skal tage det til sig, siger topchef Christian Clausen. Arkivfoto: Torben Åndahl Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er kommet dårligt gennem de senere års penge- og finanskrise og sakker nu stort bagud i forhold til både Sverige, Norge og Finland.

Alle vores nordiske broderlande har således i dag enten en større eller samme velstand, som før krisen satte ind. Danmark står derimod fortsat med et efterslæb på tæt ved fem procent for at få samme rigdom som i 2006. Dermed er Danmark også blevet overhalet af Sverige i velstand per indbygger, så vi nu sammen med Finland udgør Nordens »fattiggård«.

Finland har netop i år nået samme niveau, som før krisen skyllede ind over Norden som en flodbølge, men i Sverige er bruttonationalproduktet (BNP) fem procent højere end i 2006, og det stenrige fjeld- og olieland Norge kan fremvise en fremgang på hele ni procent, især takket være høje priser på olie.

Det er den store nedtur på boligmarkedet, der i særlig grad har svækket dansk økonomi. De danske boligpriser er raslet ned med hele 17 procent siden starten af 2007, hvilket står i skarp kontrast til udviklingen i Norge, hvor et sandt boligboom har gjort det 20 procent dyrere at købe hus eller lejlighed siden begyndelsen af 2007, mens priserne er steget 11 procent i Sverige og har ligget nogenlunde uændret i Finland.

De store prisfald i Danmark har fået danskerne til at spare op som aldrig før og har påført bankerne så massive tab, at de er blevet tilbageholdende med at låne penge ud, hvilket har dæmpet den økonomiske aktivitet.

I Norge, Sverige og Finland har stigende lønninger, en historisk lav rente og faldende skatter flere steder derimod sat fart på en til tider ren forbrugsfest, så det private forbrug nu er markant højere end før krisen.

Generelt klarer alle nordiske lande sig dog flot og er da også alle med i en lille eksklusiv gruppe af verdens stærkeste økonomier, som kan prale af både lav statsgæld og store overskud på betalingsbalancen over for udlandet.

Arbejdsløsheden i de nordiske lande er også lav set i et internationalt lys, og disse flotte økonomiske nøgletal har da også forvandlet Norden til et nærmest rentefrit område, fordi der vælter penge ind som aldrig før i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.

I Sverige og Norge viser det sig blandt andet ved, at den svenske og norske krone er skudt i vejret med stor fart, mens det herhjemme har ført til noget så enestående som negative renter hos Danmarks Nationalbank, så der skal betales for at placere penge i nationalbankdirektør Nils Bernsteins topsikrede bankboks.

Med til at hjælpe Sverige godt gennem krisen har også været, at de lod den svenske krone falde stort, da udviklingen i 2009 så allermest sort ud. Det gjorde svenske eksportvarer billigere i udlandet. Omvendt steg den danske krone under finanskrisen, hvilket lagde en dæmper på dansk eksport.

Lavere svensk lønstigning

Men de senere års svenske succes skyldes også, at lønningerne i Sverige siden midten af 1990erne er steget betydeligt mindre end herhjemme med en bedre konkurrenceevne til følge. Produktiviteten i Sverige har også udviklet sig mere gunstigt end i Danmark.

Den lave lønvækst i Sverige hænger sammen med, at det svenske arbejdsmarked undgik de perioder med overophedning, som blev set i Danmark fra 2005 til 2007, hvor der var mangel på hænder og hoveder.

Ledigheden i Sverige har således næsten konstant ligget et par procentpoint over den danske.

Så det er i høj grad, fordi de danske politikere lod boligpriserne løbe løbsk og forsømte at lave reformer på arbejdsmarkedet, da tiderne var gode, at Danmark nu betaler en høj pris i form af lav vækst.

Det offentlige forbrug fik også lov at stige for meget i de gode år, hvorfor Danmark i dag står med lidt dårligere offentlige finanser end Sverige og selvsagt også Norge, der år efter år skovler penge hjem fra sin store produktion af olie og gas, og som dermed er i en klasse helt for sig selv.

Det gælder også, når det kommer til velstand, hvor Norge nu er Nordens helt klare vinder og voldsomme 45 procent rigere end Danmark, målt per indbygger og korrigeret for forskelle i købekraft.