Danmark skal bruge dobbelt så mange pengemænd

Antallet af business-angels i Danmark skal fordobles, hvis vi skal nå op på siden af USA.

Læs mere
Fold sammen
Business angels - forretningsfolk med topledererfaring og formue, der investerer i små vækstvirksomheder - spiller en betydelig større rolle i USA end i Danmark.
Men der er et stort potentielle for at gøre flere danskere til business angels.

Det viser en analyse som Erhvervs- og Byggestyrelsens forsknings-enhed FORA har lavet for Erhvervs- og Økonoministeriet.

Ifølge undersøgelsen har op til syv procent af de danske væsktiværksættere i hver årgang fået finansiering fra en business angel.  Men skal Danmark i 2015 opfylde regeringens mål om, at Danmark skal have ligeså mange vækstiværksættere som i USA, er der behov for at aktivere flere af de potentielle business angels.

Beregninger, som Danmark Statistik har foretaget, viser, at der er 3351 danskere, som opfylder betingelserne for at være business angel. Personerne skal have mindst ti års erfaring som topleder i den private sektor eller have været selvstændig med mindst ti ansatte. De skal desuden have en nettoformue på mindst fem mio. kr. 

Samlet har de 3350 potentielle danske business-angels en nettoformue på 48, 1 milliarder kr.  Det svarer til en gennemsnitformue på 14 mio. kr. pr. business angel. Flest potentielle business angels er der i Nordsjælland.  Øger man formuekravet til 10 mio. kr., er der 957 potentielle business-angels i Danmark

Det anslås, at der i dag er godt 300 aktive business angels herhjemme. Heraf er de 157 registreret i netværket af danske businss-angels, som er organiseret under Vækstfonden. Skal Danmark nå op på siden af USA, skal der ifølge rapporten være 260 registrerede business-angels i Danmark.

Læs også:

Pengemændenes ni største løgne