Danmark sakker agterud: Større åbenhed om offentlige udbud i Norge, Sverige og Finland

I andre nordiske lande er der betydeligt større åbenhed om offentlige myndig­heders transaktioner med private virksomheder, påpeger en førende ekspert i offentlighed i forvaltningen.

En ukendt lovregel begrænser offent­lig-hedens indsigt i statens og kommuner-nes transaktioner med private virk-somheder. Især byggeriet er afhængig?af åbenhed. Foto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere

Et afslag på aktindsigt i det omstridte aktiesalg i DONG har afsløret en hidtil overset sort plet i den danske offentlighedslov. Sagen er langtfra enestående, påpeger en af landets førende eksperter i offentlighed i forvaltningen.

Oluf Jørgensen, som er tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole, har undersøgt lovgivningen på området i de øvrige nordiske lande. I Sverige, Norge og Finland har han fundet væsentligt større åbenhed end i Danmark, når det gælder offentlige myndigheders transaktioner med private virksom­heder.

»I DONG-sagen og mange andre sager handler det om, at offentligheden gerne vil vide, hvilken pris offentlige myndigheder betaler for en leverance. De store privatiseringer til mange millioner eller milliarder kroner er én ting. Noget andet er de daglige forretninger, hvor kommuner og stat køber ydelser hos private såsom konsulenter, entreprenører, sponsorater af sportsklubber, betaling til advokater og IT-firmaer. At få adgang til oplysninger om prisen er afgørende for en demokratisk kontrol med offentlige myndigheders økonomiske dispositioner. Ellers kan man frygte, at venne­tjenester og andre former for usaglighed vil brede sig,« siger Oluf Jørgensen.

I forbindelse med statens salg af DONG-aktier til blandt andet det amerikanske finanshus Goldman Sachs har der været voldsom diskussion om, hvorvidt offentligheden – eller i det mindste Folketingets Finansudvalg – skulle have indsigt i de øvrige afgivne bud og den endelige aftale. Først mere end et år efter salget af DONG-aktierne fik medlemmerne af Finansudvalget indsigt i de afgivne bud og den endelige aftale. Det skete med begrænset læse­tid i et lukket rum, ligesom folketingsmedlemmer fik besked om, at videregivelse af oplysninger ville være strafbart.

I 2015 søgte en journalist fra Politiken aktindsigt i de tilbud, der blev afgivet i forbindelse med statens salg af aktier i DONG. Journalisten fik afslag fra Finansministeriet, som argumenterede mod åbenhed om transaktionen, fordi den skulle skade statens muligheder for fremover at sælge aktier i statslige selskaber til private. Journalisten klagede til Folketingets Ombudsmand, hvor han i slutningen af november – efter et års behandling – fik afslag. Det faldt som følge af en ny såkaldt formodningsregel i den nye offentlighedslov. Reglen, som på forhånd »klart formoder«, at det vil skade private virksomheder at give offentligheden indsigt i forretningsoplysninger, har hidtil ikke været kendt i offentligheden.

Skader konkurrencen

I Norge, Sverige og Finland har offentligheden langt bedre adgang til at få indsigt i tilbud og priser, når offentlige myndigheder handler med private virksomheder.

»Norge, Sverige og Finland oplyser ikke kun den pris, som aftaleleverandører har givet, men kan også give oplysninger om, hvilken totalpris andre har budt. Det er det, det handler om i DONG-sagen. Havde Danmark tilsvarende regler, kunne offentligheden få indsigt i de tilbud, som Finansministeriet valgte fra, da staten solgte DONG-aktier til Goldman Sachs,« vurderer Oluf Jørgensen.

»I Norge siger reglerne, at der er offentlighed om tilbud, når leverandøren er valgt, og i Finland er der åbenhed om tilbuddene, når kontrakten er indgået,« siger han.

Også Sverige slår Danmarks på åbenhed:

»Her er der åbenhed, når tilbuddene bliver åbnet, ligesom vi kendte det fra bygge- og anlægsopgaver i Danmark frem til 2001,« oplyser Oluf Jørgensen, som betegner det som »klogt«, at de tre nordiske lande har fastholdt åbenhed om offentlige myndigheders transaktioner med private virksomheder:

»Det er vigtigt at virksomhederne kan have tiltro til, at tingene foregår ordentligt. Det kræver mange ressourcer at udarbejde et tilbud. Hvis en leverandør gang på gang erfarer, at det er den samme entreprenør, der får opgaver, så gider han til sidst ikke at deltage i udbud. Og så mister vi den konkurrence, som er så vigtig i vores samfund.«