Danmark mangler brændstof til vækst

Koncernchef Jørgen Huno Rasmussen fra FLSmidth & Co. vurderer, at Danmark kunne vinde stort, og blive et mere velstillet land, hvis det blev nemmere at tiltrække eksperter fra udlandet. Men han peger også på de danske skatter, som et problem.

Jørgen Huno Rasmussen, topchef i FLSmidth. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark mangler det allervigtigste brændstof til at få vores produktivitet, økonomiske vækst og velstand løftet i vejret på betydelig vis. Nemlig topkvalificerede udenlandsk arbejdskraft, som kan tænke nyt, udvikle nye og mere effektive måder at producere på, og som kan være til inspiration for sine omgivelser.

Men Danmark er heller ikke så interaktiv og åben over for omverden, som vi burde være og var engang.

Før i tid har vi ellers været sande mestre i et hente nye viden fra udlandet og omsætte det til kommercielle succeshistorier i Danmark.

Men heller ikke på det område går det så godt som før.

Det er koncernchef Jørgen Huno Rasmussen fra den store danske industrikoncern FLSmidth & Co, der vurderer dette.

Tab af velstand
Anledningen er, at Økonomi- og Erhvervsministeriet netop har udsendt en større analyse, der slår fast, at Danmark over de sidste ti år er sakket alvorlig bagud, når det handler om at øge vores produktivitet og velstand.

Årsagen skulle især være, at dansk erhvervsliv investerer for lidt og lancerer for få nye produkter. Men også, at der ikke vælter lige så mange højtuddannede ud på arbejdsmarkedet herhjemme som før.

Men Jørgen Huno Rasmussen siger, at det mest alvorlige problem set med deres øje er, at det er vanskeligt at få de rette medarbejdere.

”Vi har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde udenlandske eksperter. Der er en lang række barrierer og udpræget bureaukrati forbundet for en udlændig med til komme til Danmark. Derfor opgiver en del på forhånd. Men dem, som så endelig kommer hertil, bliver her også kortere tid end før, ” siger Jørgen Huno Rasmussen. Han kalder de udenlandske eksperter ”en forudsætning for, at vi kan få nye ideer herhjemme og udvikle nye og bedre måder at producere på, som øger produktiviteten.”

”Det kræver inspiration, som vi før har hentet internationalt. Men her ser jeg en tilbagegang nu. Der kommer færre udenlandske talenter til Danmark.”

Problemer med forskerskat
Koncernchefen oplyser, at de har en del udenlandske eksperter ansat, som benytter den danske forskerskat på 25 procent. Men den løber kun i tre år, og stiger derefter til 33 procent.

”Og så rejser de fleste,” siger direktøren for FLSmidth & Co., der især gør sig inden for produktion af maskiner og anden teknologi, som benyttes af cementfabrikker og til udvinding af mineraler over hele kloden.

Virksomheden omsætter for mere end 25 milliarder kroner årligt, beskæftiger 11.500 medarbejdere og har ATP som hovedaktionær.

Jørgen Huno Rasmussen peger også på, at den udenlandske arbejdskraft mangler internationale skoler i Danmark, hvor de kan få uddannet deres børn, hvorfor mange tager hjem, når de stifter familie, lige som høje leveomkostninger også spiller ind.

Farligt at hæve selskabsskat
At sætte selskabsskatten op, sådan som flere politiske partier, herunder også Socialdemokratiet, har planer om, vil være ”ren gift” for erhvervslivets investeringer og dermed dansk velstand, vurderer Jørgen Huno Rasmussen.

”Det er en rimelig stor beslutning for en dansk virksomhed, at flytte produktionen til udlandet alene på grund af de danske selskabsskatter. Men for amerikanske eller andre udenlandske virksomheder er det nemt at vælge Danmark fra og etablere sig i Storbritannien eller Tyskland i stedet for. Det betyder, at vi går glip af en masse udenlandske investeringer. Det er kæmpe problem for dansk velstand, at vi ikke får de job og virksomheder hertil, som vi kunne, fordi vores skatter er for høje.”

FLSmidth & Co har selv været i stand til at øge produktiviteten på betydelig vis de senere år, og de arbejder målrettet på at gøre det endnu bedre.

”Men eksempelvis har vi halveret den tid, som det tager at projektere et pyroanlæg, der er selve kernen i et cementanlæg,” fortæller Jørgen Huno Rasmussen.