Vi er lidt bedre end svenskerne, men lidt dårlige end nordmændene. Og vi løber en del langsommere end amerikanerne og kineserne i Hong Kong. Danmark er nu blevet det ottendebedste land i verden, når det gælder vores konkurrrenceevne. Det er en forbedring af vores placering fra sidste år, hvor vi kun var nummer ni.

Det er den anerkendte schweiziske business school IMD, der én gang om året udarbejder et indeks over de enkelte landes konkurrenceevne. Og i år er der flere lyspunkter at hente for danskerne. IMD har 61 lande med på listen, og via en bred vifte af parametre bliver der set på mange forskellige aspekter af, hvordan det er at drive virksomhed i de enkelte lande, og samtidig hvor godt virksomhederne er kørende. Det er altsammen med til at definere, hvor god en konkurrenceevne landene har.

Øverst på listen er USA og derefter Hong Kong med Singapore og Schweiz på de næste pladser. De fire nationer var også i front sidste år, men bare i en lidt anden rækkefølge.

Ser vi på Danmark, klarer vi os godt, når det handler om infrastruktur, hvor vi er nummer tre, desuden er vi verdens førende inden for såkaldte greentech-løsninger, og så er vi det land i verden, som ofrer flest penge på uddannelse. Men det afgørende element, der har bragt os en plads frem, er, at virksomhederne er blevet mere effektive. Og det er først og fremmest en række mere bløde parametre, som har virket.

»Danmark har præsenteret den bedste efter- og videreuddannelse i verden samt den næsthøjeste medarbejdermotivation,« hedder det i analysen fra IMD.

Generelt set viser analysen for 2015, at landene øverst på listen går efter at få nogle virksomheder, som arbejder mere effektivt for på den måde at forbedre konkurrenceevnen. Det handler blandt andet om, at de pågældende lande i lighed med Danmark har nogle virksomheder, som arbejder innovativt og har en god lønsomhed. Men det er samtidig vigtigt, at selskaberne har en god virksomhedsledelse, og at de arbejder på en ansvarlig måde. Det er altsammen med til at definere, hvor effektive virksomhederne er.

»Produktivitet og effektivitet er i førersædet, når det handler om konkurrenceevne. Virksomheder i disse lande gør en indsats for at minimere deres miljøpåvirkning og sørger for en stærk organisationsstruktur, som deres medarbejdere kan trives i,« siger professor hos IMD Arturo Bris, der er ansvarlig for opgørelsen.

Hvis man ser listen som helhed, er det tydeligt, at vi klarer os bedre end en række af de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Det drejer sig blandt andet om Tyskland, Holland, Storbritannien og Finland.

Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian påpeger, at på den slags lister ligger Danmark generelt højt, og det gør vi år efter år. Det er afgørende for, at vi har den rigdom, vi har i dag, og at vi kan bevare den på længere sigt.

»Det her er mere en strukturel ting. Det ændrer sig ikke meget fra år til år. Det er forklaringen på, at vi hører til blandt de rige lande. Hvis vi ikke har et velfungerende samfund på de her områder, vil vi hurtigt sakke agter ud,« siger Steen Bocian, der påpeger, at listen ikke ændrer ved, at vi har nogle meget høje omkostninger i Danmark.

»Derfor skal vi blive ved med at holde skruen i vandet og forbedre vores systemer. De andre lande står ikke stille,« siger Steen Bocian.

Han mener, at listen er et klap på skulderen til den skandinaviske velfærdsmodel, fordi de tre skandinaviske lande alle ligger fint placeret. Til gengæld vil det sandsynligvis blive meget svært for os at komme helt i top fem eller noget, som ligner.

Det vil kræve nogle reformer af den danske økonomi, som vi måske ikke ønsker at lave. De lande, som ligger over Danmark på listen, er lige bortset fra Norge alle præget af en højere grad af markedsøkonomi og større forskel mellem rig og fattig, end vi har herhjemme.

»Vi kan blive rige på at finde noget guld, som det er tilfældet med nordmændene. Det finder vi nok ikke, så hvis vi for alvor skal opad på listen, er vi nødt til at lave nogle ændringer, som vil betyde en større grad af ulighed i samfundet,« siger Steen Bocian og understreger, at det naturligt nok er et politisk spørgsmål, om man vil det eller ej.

Hos Dansk Industri, DI, hæfter man sig ved både de stærke og de svage sider for Danmarks vedkommende.

Direktør i DI, Tine Roed, påpeger, at på plussiden tæller specielt, at vi har en høj retssikkerhed og en lav grad af korruption. Omvendt er svaghederne, at vi har svært ved at tiltrække udenlandske investeringer, og at vi har bundet en stor del af arbejdsstyrken i den offentlige sektor. Dertil kommer, at vi har høje skatter og afgifter og en kort arbejdstid.

»Hvis vi skal indfri det vækstpotentiale, vi har, er det helt afgørende, at vi laver nogle tiltag, så virksomhederne har adgang til nok kvalificeret arbejdskraft,« påpeger Tine Roed, der erkender, at den slags justeringer af den danske model kan betyde, at der bliver lidt større forskel mellem rig og fattig.

»Det afgørende for DI er, at vi har fokus på, hvordan vi styrker væksten mest muligt. Vi skal investere i forskning og udvikling, men vi skal ligeledes have skatter og afgifter sænket. Hvis vi fjerner topskatten, vil vi stadig være et af de mest lige lande i verden,« siger Tine Roed.