Danmark halter efter nabolande med nye job

Der kommer en del nye job herhjemme, men slet ikke lige så mange som i landene omkring os. Den faldende beskæftigelsesfrekvens i Danmark kan være et farligt signal om fremtidige problemer.

Foto: Linda Kastrup. ARKIVFOTO: Jens Reinholdt Jensen er 64 år, bor i Præstø med sin kone og tre katte. Han arbejder i Falck med sygetransport og fortsætter på ubestemt tid med at arbejde som sådan. Dels fordi han kan lide sit arbejde og har brug for pengene. Dels fordi "alle bliver nødt til at yde lidt, " som han siger.
Læs mere
Fold sammen

Beskæftigelsen er på vej op herhjemme. Den er allerede vokset med 32.000 personer gennem de seneste to år, og mere af samme slags er med stor sandsynlighed på vej. Men den danske fremgang på dette område blegner en del, hvis vi sammenligner med udviklingen i nabolande som Tyskland, Norge og Sverige.

I Tyskland er beskæftigelsen således steget med 2,8 procent siden begyndelsen af 2011, mens Norge som Sverige har haft en fremgang i beskæftigelsen på henholdsvis 4,6 og 5,8 procent siden 2010.

Samlet er beskæftigelsen i både Tyskland, Sverige og Norge nu mere end to procent højere, end før krisen satte ind, mens beskæftigelsen herhjemme fortsat befinder sig 4,7 procent under niveauet fra før krisen begyndte. Det svarer til et tab af job på godt 136.000 personer, viser en udregning, som er udarbejdet af chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit.

En forklaring kommer fra chefanalytiker Erik Bjørsted fra AE-rådet. Han peger på, at Danmark har været gennem en langt hårdere nedtur end vores nabolande.

Hverken Sverige, Norge eller Tyskland har således haft en boligboble og er derfor sluppet relativt billigt gennem krisen.

»Hvis man skal have et retvisende billede af, hvilke lande der klarer sig bedst, er det nødvendigt at se på den strukturelle beskæftigelse, som måler, hvordan beskæftigelsen ser ud i en normal konjunktursituation og som beregnes af OECD. Gør man det, så ligger vi bedre end både Sverige og Tyskland,« siger Erik Bjørsted.

Danmark overhalet

Tore Stramer fra Nykredit siger dog, at Danmark lige nu har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens, hvis vi måler på, hvor stor en andel af de 15- til 64-årige, der er i arbejde, end Sverige, Norge og Tyskland.

Beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 77 procent i 2007 til en aktuel bundplacering på knap 73 procent. Dermed er den aktuelle andel af danskere, som er i arbejde, nede på det laveste niveau siden midten af halvfemserne – altså i 20 år.

»Forklaringen på beskæftigelsens fald fra tinderne er især, at dansk økonomi har været gennem en økonomisk krise, der både i dybde og længde har været værre end i vores nabolande. Det er også inden for de konjunkturfølsomme brancher som industrien, byggesektoren samt finansiering og forsikring, at beskæftigelsen er faldet særligt kraftigt gennem kriseårene,« siger Tore Stramer.

Flere ældre på arbejdsmarkedet

Dertil kommer dog også, at en stigende del af befolkningen herhjemme står uden for arbejdsstyrken. Det skyldes, at der har været et kraftigt fald i antallet af personer fra Polen, Tyskland, Sverige og andre lande, som er i job herhjemme.

Men flere unge er også begyndt på en uddannelse, mens andelen af ældre har været stigende.

Hvis beskæftigelsen stiger med 50.000 personer frem mod udgangen af 2016, sådan som de mest optimistiske prognoser forudser, så vil det give et pænt løft i beskæftigelsesfrekvensen.

»Det vil i så fald også være tiltrængt. For det er dybt problematisk, hvis beskæftigelsen låser sig fast på det nuværende lave niveau. Det vil mindske potentialet for vækst i dansk økonomi og presse de offentlige udgifter yderligere, hvormed den finanspolitiske holdbarhed forværres,« siger Tore Stramer.

Blandt de lidt ældre har beskæftigelsesfrekvensen været stigende de senere år, hvilket sandsynligvis hænger sammen med de stramninger og reformer, som er foretaget af efterløn og aktivering. Unge i uddannelse må også forventes at komme i job på et tidspunkt, hvilket også trækker i en rigtig retning. Så der er lys forude, selv om der lige nu ikke er alt for meget at prale af med den danske beskæftigelse.