Danmark: Forbrugertilliden lavere end ventet i december

Den danske forbrugertillid var lavere end ventet i december.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Overordnet faldt forbrugertilliden til minus 0,3 fra plus 0,9 måneden før.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News havde økonomerne i snit ventet en indeksværdi på 1,0.

- Forbrugertilliden har været faldende siden august 2016 og ligger lidt lavere end de seneste seks måneders gennemsnit på 1,9, mens årsgennemsnittet ligger på 3,1, skriver statistikerne.

FAMILIENS ØKONOMI DÅRLIGERE - VENTES BEDRE

Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden.

Indikatoren for det ligger på minus 1,9, og det er første gang, at den er negativ siden marts 2014.

Det ventes dog stadig, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 10,2.

Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden.

- Indikatoren er 0,9, men ligger noget lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 3,0, oplyser Danmarks Statistik.

/ritzau/FINANS