Danmark får større overskud end Kina

Kina har i årevis været udsat for massivt pres for at køre med alt for store overskud over for udlandet. Men de danske overskud er nu større end de kinesiske, når der måles i forhold til økonomiens størrelse.

Danskerne sparer som aldrig før. Derfor søger mange efter billige indkøbsmuligheder. Her købes billige sko på Designers Forum i København, hvor varer fra eksklusive forretninger og kendte mærker sælges til engros-priser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er dansk økonomi sund og stærk eller syg og svag?

Begge dele kan påstås, alt efter hvad blikket rettes mod, og hvor udgangspunktet tages. Men på enkelte områder, er udviklingen faktisk den bedste - nogensinde.

Der er således udsigt til, at den vigtige betalingsbalance over for udlandet vil udvise et gigantisk overskud på tæt ved 100 milliarder kroner i 2010.

De første 11 måneder af året er talt op, og her var plusset på 92,1 milliarder kroner. Så der mangler »bare« 7,9 milliarder kroner, før de magiske 100 milliarder kroner er i hus, og det er mere end gennemsnittet for årets første måneder.

Rekordoverskud

Overskud af den størrelse har aldrig før set dagens lys herhjemme, og er nu så enorme, at vi er i klasse med selveste Kina og imponerende Tyskland, når det drejer sig om at få så store overskud målt i forhold til vores bruttonationalprodukt (BNP) som muligt.

Det danske plus på betalingsbalancen vil således godt kunne komme op over fem procent af BNP i 2010, hvilket er mere end det plus på tæt ved fire procent af BNP, som Kina har udsigt til, og som løbende er under massiv anklage fra både USA og EU for at være alt for store.

Tyskland, som for tiden fremstilles som et helt fantastisk eksportmirakel, ventes at få et overskud på sin betalingsbalance på seks procent af BNP, hvilket stort set er på dansk niveau.

Så Danmark klarer sig ikke bare godt - men nærmest helt forrygende på dette område. Udviklingen er så gunstig, at Danmark ikke længere har gæld til udlandet, men tværtimod en formue, som Finansministeriet venter kommer op over 230 milliarder kroner i år og 300 milliarder kroner til næste år.

Danskerne sparer op

De store overskud og den stigende formue i udlandet styrker dansk økonomi, så vi ikke på samme måde som før behøver bekymre os for, om det private forbrug og dermed importen stiger for meget.

Faktisk skyldes de enorme overskud i disse år, at både private og virksomheder sparer penge op nærmest som aldrig før.

Det er mere end ti procent af danskernes disponible indkomster, der spares op, hvilket er det højeste niveau, siden dansk økonomi sidst var fanget i en yderst alvorlig krise i slutningen af 1970erne, og der direkte blev talt om, at afgrunden var nær.

Den høje opsparing skyldes især, at boligpriserne de senere år er faldet meget, og mange familier er nervøse for arbejdsløshed eller andre dårligdomme. Det får dem til at holde igen, så importen af forbrugsvarer fra udlandet kun vokser ganske lidt. Hele 14 procent er importen fortsat lavere, end da den toppede, lige før finanskrisen brød ud i efteråret 2008.

Den samlede import er oppe på tæt ved 700 milliarder kroner om året, så det er så meget som 98 milliarder kroner, eller 18.000 kroner per indbygger, at importen fortsat er faldet, og den ligger lavere, end før krisen brød ud. Eksporten fik også med grovfilen under krisen og er fortsat otte procent lavere end toppunktet.

Et forkølet opsving

Nedgangen i salget af varer til andre lande er, sammen med den sløje udvikling i det private forbrug, de helt store skurke, når det handler om at finde syndebukke for den stigende arbejdsløshed og svage økonomiske vækst.

Godt nok er dansk økonomi igen på vej op i fart, efter at velstanden direkte faldt gennem 2008 og 2009, men hurtigt går det bestemt ikke. Der er tværtimod tale om et forkølet opsving, som humper af sted i et slæbespor.

Der er tilmed udsigt til, at væksten i dansk økonomi i år bliver lavere end sidste år, ikke mindst fordi den økonomiske politik strammes med genopretningspakker, øgede skatter og en mindre stigning i de offentlige udgifter end før.

Så når det drejer sig om vækst og større velstand, har Danmark bestemt ikke noget at prale af. Især ikke, hvis vi sammenligner os med både Sverige og Tyskland, der begge lyser op med en fremgang, der er den mest kraftige i årtier.

Lønstop og øget forbrug

Hvordan der kommer mere gang i hjulene herhjemme, er sammen med de relativt store underskud på de offentlige finanser den nok vigtigste økonomiske udfordring nu.

Den bedste og mest sunde vej frem er det lange seje træk, hvor danske lønninger stiger mindre end udlandets i en længere årrække, så konkurrenceevnen får det bedre, og eksporten kan vokse.

En anden smutvej frem er at lokke forbrugerne til at bruge flere penge. Det kan hurtigt skabe masser af job i butikker, på restauranter og i byggebranchen.

Brug for specialister

Men de job har historisk vist sig at være af mere forbigående karakter. Så er det bedre at få flere specialister og højtuddannede ansat i de store danske eksportvirksomheder, så også produktiviteten kan få det bedre, og vi får flere vellønnede danskere med stor faglig viden inden for specifikke områder.

Øget konkurrence, lavere skatter, mere innovation og forskning samt en større arbejdsstyrke er også noget af det, der kan skabe vækst herhjemme, og kaste højtlønnede job af sig, så alle bliver rigere.

Men ingen af de dele er noget, man lige får med et fingerknips. Så endnu er der et godt stykke vej, før dansk økonomi er kernesund og super stærk på alle områder. På en del områder må vi nøjes med at være syge og svage - formentlig endda i en hel del år fremover.