Danmark brandbeskatter de laveste indkomster

Skatten kradser ekstra hårdt i lommerne på de danske lønmodtagere. Selv industriarbejdere med en indkomst på

under 150.000 kr. om året betaler næsten 58 kr. i skat for hver 100 kr. vedkommende tjener.


Det er det højeste

tal blandt OECD-landene, og Danmark er således det land i verden, som beskatter de laveste indkomstgrupper på arbejdsmarkedet hårdest.


Tallene

fremgår af en analyse, som den svenske arbejdsgiverforening, Confederation of Swedish Enterprise, har lavet.


Heri kan man

læse, at en dansk industriarbejder, som sidste år tjente 147.291 kr. kom til at betale 57,59 pct. i skat, når alt

er indregnet.


Det er næsten 15 pct. mere end gennemsnittet for samtlige EU-lande, og den danske skat er primært sendt

i top på grund momsen og de høje afgifter. Og vender man blikket mod de lønmodtagere med en noget højere

indkomst, er billedet stort set det samme.


Danskere med årlig lønckeck på 589.164 kr. måtte sidste år

aflevere 67,73 pct. af det beløb i skat. Det er den næsthøjeste procentsats blandt EU-landene kun overgået

af Belgien.


- Det er tankevækkende, at uanset om man ser på de højeste eller laveste indkomstgrupper, så

ligger den danske beskatning øverst på listen. Med en så høj beskatning og endnu højere marginalskat,

påvirker det hele samfundet på en lang række områder, siger seniorøkonom i Danske Bank, Steen Bocian.









To

kanaler

Han påpeger, at den høje skat sætter sit solide aftryk på den danske økonomi via to kanaler.


l

For virksomhederne bliver det sværere at klare sig i den internationale konkurrence, fordi den høje skat får medarbejderne

til at forlange mere i løn.


l Incitamentet til at gøre en ekstra indsats fra medarbejdernes side bliver mindre,

fordi en alt for stor del af den sidst tjente krone ryger ned i statskassen.


Derved bliver det endnu sværere for den borgerlige

regering at nå sit mål om at øge den danske arbejdsstyrke med 66.000 personer inden år 2010. Det kan kun

ske ved at der kommer 132.000 flere danskere ud på arbejdsmarkedet, men det bliver næsten umuligt at nå det mål,

hvis regeringen ikke griber lidt hårdere fat og sætter ind med reformer af skattesystemet.


I den sammenhæng

hjælper regeringens skattestop ingen ting, fremhæver Steen Bocian.


- Skattestoppet handler mere om, at folk kan få

ro om deres private økonomi. Det er et godt udgangspunkt, men det må ikke blive en sovepude. Skattestoppet får

ikke folk til at yde en ekstra indsats, siger Steen Bocian.


Cheføkonom i Svenska Handelsbankens afdeling i Danmark, Bo

Overvad, er meget enig. Han frygter, at den danske økonomi allerede til efteråret kan blive låst fast, fordi ledigheden

er meget lav og arbejdsmarkedet er stramt.


- I den situation kan man bruge enten pisk eller gulerod for at få flere ud

på arbejdsmarkedet, men man er nødt til at få reduceret det høje skattetryk for at få øget

udbuddet af arbejdskraft, siger Bo Overvad, der mener, at det ville være en fordel, hvis regeringen sætter ind med skattelettelser

før år 2004. Det afviser regeringen kategorisk, men både Bo Overvad og Steen Bocian understreger, at det tager

tid, inden reformer begynder at virke. Derfor kan der hurtigt opstå et stort tidspres, hvis ikke regeringen går i gang

så hurtigt som muligt.