Danica Pension til kamp mod fupfirma

Fup. Den hårde kamp mod annoncehajer får nu forstærkning fra en uventet side. Danica Pension har lagt sag an mod et fupfirma.

Annocehajerne får nu modstand fra en ny side. Danica Pension har lagt sag an mod et fupfirma i en principiel sag om etik og navne.

Danica Pension har stævnet virksomheden Danica Erhverv ApS, der i forbindelse med ErhvervsBladets kampagne mod fupfirmaer fik mange anmeldelser fra læserne.

Danica Erhverv er også en gammel kending hos Håndværksrådets Annoncehaj-hotline, og det er grunden til, at Danica Pension nu går i offensiven mod firmaet.

- Vi har anlagt sag, fordi vores kunder forveksler firmaet Danica Erhverv med Danica Pension. Og den forveksling bryder vi os bestemt ikke om, siger Lisbeth Bak, chef for direktionssekretariatet hos Danica Pension.

Mere end navnetDanica Pension har lagt sag an på to anklageområder. Den første hører ind under varemærkeloven og handler om at få nedlagt et navneforbud mod Danica Erhverv.

Men mere interessant er den anden anklage, der hører ind under rkedsføringsloven.

Danica Pension fører på vegne af deres medlemmer også den klassiske sag mod fupfirmaet om vildledende markedsføring. Og uden skelen til, at der endnu aldrig er faldet dom over fupfirmaerne. Sagen er principiel.

- Det er ikke en oplagt vinder, men vi vil simpelthen ikke have, at vores kunder bliver generet på den måde, siger Lisbeth Bak og henviser til en række vidneudsagn fra medlemmerne, som kan styrke dem i sagen mod fupperne.