DA: Hele virksomheden skal have arbejdstilladelse

Arbejdskraft.Det skal være betydeligt lettere for udlændinge at komme til Danmark og arbejde, foreslår Dansk Arbejdsgiverforening.

Først og fremmest skal man kunne udstede visum og arbejdstilladelse til en hel virksomhed ad gangen, så ansatte i ét datterselskab nemt og ubesværet kan flyttes til et andet; for eksempel fra Polen til Danmark.

»Man bør etablere et særligt virksomhedsvisum, så medarbejdere, der allerede er ansat i en koncern, der har dansk afdeling, kan komme ind og arbejde,« siger Erik Simonsen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Den særlige overhalingsbane for arbejdstilladelser og visa vil betyde, at medarbejdere fra danske virksomheders datter- og søsterselskaber ikke skal igennem Udlændingeservice og have personlig arbejdstilladelse.

»Virksomhederne skal have mulighed for at flytte medarbejdere rundt uden at masse bureaukrati forbundet med det,« siger han.

Desuden bør man lempe nogle af de regler, som i dag giver udlændinge adgang til job i Danmark.

»Det, der brug for nu, er at gennemføre den tipunktsplan, som statsministeren offentliggjorde i forbindelse med åbningsredegørelsen og for eksempel oprette en generel green card-ordning efter canadisk forbillede, så udlændinge både kan søge og påtage sig arbejde i Danmark,« siger Erik Simonsen.

Desuden er DA utilfredse med den nuværende indtægtsgrænse i jobkortordningen. Siden 1. maj i år har udlændinge fra tredjelande kunnet komme til Danmark uanset branche og fag, hvis bare de får en løn på mindst 450.000 kroner i Danmark.

Men de første fem måneder med denne ordning var det kun 60 personer, der klarede at opfylde indtægtsgrænsen.

»Man kan jo se, at den grænse der er nu, ikke giver anledning til at åbne landet. Den har ingen betydning,« siger Erik Simonsen og foreslår den sænket til 300.000 kroner..

Danmark halter langt efter en række andre lande på området, Det viser en analyse af antallet af arbejdstilladelser, som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet.

Hvor Danmark sidste år udstedte 20.000 arbejdstilladelser, så udstedte de norske myndigheder til sammenligning 40.500 arbejdstilladelser, især til borgere fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande.

Irland, der ligesom Norge har mindre befolkning end Danmark, var oppe på at udstede omkring 55.000 nye arbejdstilladelser sidste år. I dag kommer hver 25. person på det irske arbejdsmarked fra et af de nye østeuropæiske EU-lande.