Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt: »Det er en voldsom tilbagegang«

Nye tal fra Danmarks Statistik peger på, at dansk økonomi skrumpede med 1,9 procent i første kvartal. Andet kvartal bliver langt værre, advarer økonomer.

Coronakrisen har ramt dansk økonomi, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt.

Dansk økonomi skrumpede med 1,9 procent i årets første kvartal. Det viser nye tal for den såkaldte BNP-indikator, som er Danmarks Statistiks foreløbige estimat af væksten.

»Det er en voldsom tilbagegang på et enkelt kvartal, men fint i tråd med vores forventninger. Vi har jo haft en nedlukning af store dele af økonomien, og i betragtning af det er det nærmest billigt sluppet,« skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Dagens fald er da dog også kun en forsmag på, hvad der venter os i andet kvartal, vurderer cheføkonomen.

»Vi må regne med, at andet kvartal bliver langt værre. Nedlukningen kom først et stykke inde i marts, mens det faktisk gik ret godt i de to første måneder af året. Her midt i andet kvartal er vi kun så småt ved at rejse os, så for kvartalet som helhed ser det virkelig sort ud,« skriver Las Olsen.

»Horribelt og uden fortilfælde i dansk økonomisk historie«

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er heller ikke i tvivl om, at aktiviteten vil falde langt kraftigere i årets andet kvartal.

»Selv om første kvartal er dyster læsning i sig selv, så ser vi andet kvartal komme til at gå fra slemt til værre med et endnu større fald i BNP. Vi ser så, at vinden skifter retning i den sidste halvdel af året, som vil bringe den samlede årsvækst i 2020 op på minus tre procent,« skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, vurderer, at dansk økonomi kan skrumpe med helt op til 15 procent i andet kvartal.

»Som tingene ser ud nu, er der udsigt til en negativ BNP-vækst i andet kvartal på i omegnen af 10-15 procent. Det skyldes, at viruskrisen først ramte dansk økonomi i løbet af marts, hvor BNP-niveauet blevet reduceret med ca. 15 procent,« skriver Tore Stramer i en kommentar, hvor han fortsætter:

»Dermed tog dansk økonomi hul på andet kvartal med en produktion, der lå historisk underdrejet. En negativ BNP-vækst på 10-15 procent over ét enkelt kvartal er simpelthen horribelt og uden fortilfælde i dansk økonomisk historie.«

Hoteller og restauranter er særligt hårdt ramt

Det var særligt områder, der var direkte påvirket af nedlukningen i marts, som var med til at trække dansk økonomi ned i første kvartal. Blandt andet trak hoteller og restauranter kraftigt ned i væksten.

Omvendt var der i første kvartal ingen tydelige tegn på nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, industri og byggeri.

Det er positivt, siger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie.

»På den positive side kan vi sige, at byggeri og landbrug højst sandsynligt kommer nogenlunde helskindet igennem nedlukningen. Især byggeriet er ramt hårdt i lande, der har lukket hårdere ned,« siger Ulrik Bie.

»Til gengæld betyder danskernes mange, mange gør det selv-projekter i de seneste uger, at væksten ikke er blevet ramt så hårdt her og nu, hvor køb i byggemarkeder er eksploderet, men paradoksalt også, at væksten vil blive lavere senere, når man ikke skal bruge håndværkere til noget, som man nu selv har lavet,« tilføjer han.

Behæftet med usikkerhed

Den seneste opgørelse af BNP-indikatoren er dog påvirket af en række ekstraordinære forhold, som gør indikatoren mere usikker. Det påpegede rigsstatistiker Jørgen Elmeskov allerede tidligere på ugen.

I en klumme skrev han, at coronakrisen har betydet, at Danmarks Statistik ikke har de samme datakilder til rådighed som normalt. Eksempelvis har det påvirket opgørelsen, at virksomhederne har fået udsættelse for deres indbetalinger af forskellige skatter og afgifter.

»Men alt dette betyder alligevel ikke, at BNP-indikatoren er værdiløs, når den publiceres. Den er stadig det bedste bud, vi har på en sammenfatning af rigtig mange forskellige informationer om den økonomiske udvikling,« konkluderede Jørgen Elmeskov.