Coronakrisen har indtil videre kostet 40.000 private arbejdspladser

Mens beskæftigelsen i det offentlige er steget til det højeste niveau i ti år, er der forsvundet 40.000 arbejdspladser i den private sektor under coronakrisen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

 
Få overblikket over seneste nyt om situationen her. Video: DR, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere

Coronakrisen har kostet 40.000 arbejdspladser i det private erhvervsliv, siden Danmark første gang blev lukket ned i marts sidste år.

Det viser de seneste tal for udviklingen i beskæftigelsen, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag.

De mange mistede job i den private sektor står i stærk kontrast til udviklingen i det offentlige, hvor beskæftigelsen er vokset med knap 14.000 personer under coronakrisen.

Dermed er den samlede beskæftigelse i den offentlige sektor nu oppe på næsten 850.000 personer, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Den store stigning i den offentlige sektor hænger formentlig sammen med, at der er blevet ansat mange nye medarbejdere til at lave coronatest og andre sundhedsfaglige opgaver i kampen mod coronavirussen. Det vurderer både Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, og Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

»Det er min vurdering, at det i høj grad er det, der forklarer den store stigning i den offentlige beskæftigelse,« siger Frederik I. Pedersen.

Det største fald siden finanskrisen

Hvis man ser på den på den samlede udvikling for både det offentlige og private, så er beskæftigelsen for lønmodtagere faldet med knap 26.000 personer, siden Danmark første gang lukkede ned i marts sidste år. Og hvis man ser på udviklingen for 2020 som helhed, er beskæftigelsen faldet med omtrent 20.000 personer.

Det er det største årlige fald siden finanskrisen i slutningen af 00erne. Faldet er dog langt fra så stort, som mange økonomer frygtede sidste forår.

For i coronakrisens første måneder faldt beskæftigelsen kraftigt, mens der herskede stor usikkerhed om fremtiden.

I takt med den gradvise genåbning kom der dog igen gang i arbejdsmarkedet, og en stor del af de tabte job fra foråret blev genvundet henover sommeren og efteråret.

Der er dog stor forskel på, hvordan coronakrisen har ramt beskæftigelsen på tværs af brancher.

Mens der fortsat er over 20.000 færre beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen, end da coronakrisen ramte, er beskæftigelsen steget i andre brancher.

Det gælder blandt andet bygge- og anlægsbranchen, hvor beskæftigelsen er steget med knap 3.700 personer, siden coronakrisen ramte Danmark i marts sidste år.

»Dele af den private sektor er brandvarm, mens temperaturen er langt under frysepunktet i andre brancher. Det er en meget mærkelig krise, vi er vidner til,« siger Tore Stramer, der ligeledes fremhæver, at flere dele af detailbranchen også er hårdt ramt af coronakrisen.

»Inden for detailhandlen er det særligt de små fysiske butikker, som har det svært. De er direkte ramte af restriktionerne. Vi har desværre også en forventning om, at det er en branche, som fortsat vil blive udfordret her i starten af året, indtil vi ser en gradvis genåbning,« siger Tore Stramer.

Både Tore Stramer og Frederik I. Pedersen vurderer, at beskæftigelsen vil stige i det indeværende år, selvom skærpede restriktioner har givet mange virksomheder en svær start på året.

»Der er hjælpepakker på plads, og vi er blevet bedre til at navigere i alt dette. Det giver håb for, at vi kun får en mindre nedgang her i starten af året, og at beskæftigelsen hurtigt vil begynde at stige, når vi får vaccineret flere folk, og smitten kommer mere under kontrol,« siger Frederik I. Pedersen.