Comeback til danske familiedynastier

Danske familiedynastier var ude i kulden, mens ungdomsoprøret rasede. Men i dag står de stærkere end nogensinde. Stærke familier er ikke bare et effektivt værn mod udenlandsk overtagelse; det er også et ekstra plus for en virksomhed at have aktive ejere. Ny bog giver et fint indblik i danske dynastier.

Danmarks førende erhvervsdynasti udgøres af efterkommerne af A.P. Møller. Mærsk Mc-Kinney Møller (th) overtog virksomheden efter sin far, og hans datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, har de senere år fået en mere fremtrædende rolle, selv om hun ikke direkte er i berøring med den daglige drift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Skulle du gå med tanker om at etablere et familiedynasti, så gør dig klart, at det nok kun holder i to generationer. Tredje generation – dine børnebørn – vil enten solde det hele op eller overdrage familiens magt til folk udefra.

Det er den barske kendsgerning for en stor del af de danske familiedynastier. Sådan er det gået for industrigruppen FLSmidth, Elsass-dynastiet (Sophus Berendsen), Vølund, Novo, Salling, Carlsberg, Bang & Olufsen og Brdr. Hartmann. Ikke at alle pengene er formøblet, men magten over virksomhederne er opgivet. Enten fuldstændig eller ved dannelse af erhvervsdrivende fonde.

Der er selvfølgelig undtagelser. Tobaksfamilierne Augustinus, Obel og Færch er i nogen udstrækning endnu tilbage i business, enten direkte eller indirekte i form af bestyrelsesposter, Jebsen-familien fra Aabenraa, som nu opererer fra Hong Kong, Rockwool-dynastiet, hvor fjerde generation, Tom Kähler, med stor succes kører familievirksomheden videre samt i nogen udstrækning adelsfamilierne på nogle af landets største godser.

Så er der selvfølgelig alle de familiedynastier med milliardværdier, som i dag styres af anden og tredje generation, og som altså kan få svært ved at fastholde magten.

Her er rækken lang, A.P. Møller - Mærsk, Danfoss, Grundfos, Lego, Jysk, Ecco, Velux, Aller, Bestseller med videre. Blomsten af dansk erhvervsliv lige nu. Stolte virksomhedsgrupper med dattervirksomheder over alt i verden, som samlet beskæftiger et par hundrede tusinde medarbejdere.

Heltedyrkelse
Disse dynastier – både dynastierne tilbage fra enevældens tid, dem med lidt over hundrede år bagen og så de nyere, som blev etableret i mellemkrigsårene – er glimrende beskrevet i en ny bog med titlen »Danske Dynastier«. Forfatteren er den mangeårige Ekstra Blads journalist Søren Jakobsen, og han kommer godt rundt i krogene i beskrivelserne af disse fascinerende historier.

Penge, magt og familieintriger i de højere cirkler fænger hos danskerne som aldrig før. Tænk blot på Matador, Krøniken og Per Flys »Arven«, som lagde de danske gader og stræder øde. Denne storkapital blev for blot to-tre årtier siden udskreget som den fæle udbytter af arbejderklassen. I dag er familiedynastierne omgærdet af beundring – eksempler til efterfølgelse. Drysses der så oven i købet lidt konge-, dronninge- eller prinsesserøgelse ud over familierne, er det et ekstra stort plus.

Business-kongen over dem alle, den nu 94-årige Mærsk Mc-Kinney Møller, har stjernestatus som en anden Bono, når han entrerer selskabets generalforsamlinger. Selv om gammelkommunisten Frank Aaen i nu flere år har forsøgt at få ørenlyd med hvasse udmeldinger om Mærsk, så trækkes der lidt overbærende på skuldrene af Aaen. »Holdningen til familiedynastier er vendt. Der er ikke længere disse klasseskel, samtidig med at personheltedyrkelse er blevet in – også i erhvervslivet,« siger virksomhedshistorikeren Nikolaj Asgeir MacGregor Sadolin, Copenhagen Business School.

I den superglobaliserede verden er netop familiedynastier og erhvervsdrivende fonde blevet et effektivt værn mod udenlandsk overtagelser af de danske erhvervsjuveler. Det giver danskerne et ståsted, et fast holdepunkt og dermed pote i opinionen. Endelig har de familiedominerede børsvirksomheder fået en renæssance også hos de store institutionelle investorer som pensionskasser og pensionsfonde, fordi de familiestyrede virksomheder har en stærk, aktiv ejer, som kan lægge det nødvendige pres på den daglige ledelse.

Faders vilje
Risikoen er selvfølgelig, hvis disse familier »falder i søvn« eller bruger tiden på indbyrdes kampe; men en aktiv ejer med et mere direkte pres på bestyrelsen og ledelsen kunne måske have gjort underværker hos de gamle Tietgen-selskaber Danisco og GN Store Nord.

Nikolaj Sadolin opdeler etableringen af dynastierne i tre bølger. De helt gamle dynastier, hvoraf mange døde ud med industrialiseringen. Anden bølge kulminerede omkring 1890erne med H.N. Andersens ØK, FLSmidth, Tietgens mange selskaber og til dels A.P. Møller - Mærsk, selv om denne virksomhed først slog igennem i mellemkrigsårene.

Og endelig tredje bølge. Nemlig den typiske håndværker, som ved idérigdom, vedholdenhed og knaldhårdt arbejde stablede en virksomhed på benene.

Det er virksomheder som Danfoss, Grundfos, Lego og Kann Rasmussens Velux fremragende eksempler på.

Søren Jakobsen kommer i sin bog også ind på det voldsomme pres, der lægges på stifterens efterfølgere for at bringe familiestafetten videre. Fordi man har generne, er det ikke altid ensbetydende med, at man også har evnerne.

Mærsk fik ikke noget valg, da han efter at have set sin far, A.P. Møller, ånde ud i 1965, fik overdraget det øverste ansvar. Det har han forvaltet med stor succes, men foreløbig har Mærsk ikke fundet nogen af sine efterfølgere værdige til at indtage familietronen. Derfor er han fortsat meget aktiv på Esplanaden – ofte til stor irritation for både direktion og bestyrelse. Mærsks tre døtre har aldrig været i spil, og to af svigersønnerne blev afprøvet, men faldt igennem ved den endelige eksamen.

De nye familier
På samme måde har Jørgen Mads Clausen, Danfoss, oplevet at måtte kæmpe hårdt for at overtage topposten. Faderen Mads Clausen døde, mens børnene var små, og moderen Bitten Clausen var rigtig længe i tvivl om sønnens evner.

»Min mor skubbede i hvert fald ikke på (karrieren i Danfoss.) Hun hjalp mig aldrig direkte. Det er ikke nemt at være fars søn, og det kan ligefrem være en ulempe, hvis ens forældre ikke støtter. Så kan det nemt opfattes, som om der er et eller andet galt, ikke? Fars sønner og døtre SKAL have hjælp af far og mor,« lyder opråbet fra Jørgen Mads Clausen i bogen Danske Dynastier.

I Grundfos sidder anden generation, Niels Due Jensen, på magten, og måske bliver han afløst af tredje generation, sønnen Poul Due Jensen.

»Pouls fremtid er ude af mine hænder. Jeg kan ikke indsætte min søn i forretningen. Det går bare ikke. Det er ikke en beslutning for en enkelt person. Poul må søge stillingerne og vurderes af andre – ellers holder det ikke,« konstaterer Niels Due Jensen.

Blandt de senest etablerede dynastier findes Jysk, Ecco og Bestseller. Her har stifterne henholdsvis Lars Larsen, Karl-Heinz Toosbuy og Troels Holch Povlsen sat børnene Jakob Brunsborg, Hanni Toosbuy og Anders Holch Povlsen ind på magtfulde poster i virksomheden.

Søren Jakobsen: »Danske dynastier«. 224 sider. Kr. 199,-. Ekstra Bladets Forlag.