Claus Hjort anklages for at skjule nøgletal

Ifølge ledende økonomer mangler der demokratisk kontrol med et nøgletal, der er helt centralt i forhold til rammen om næste års finanslov.

Skatteminister Karsten Lauritzen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, torsdag den 1. oktober 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere ledende topøkonomer kritiserer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at mørklægge et nøgletal, der viser, om der er råd til skattelettelser, eller om der skal spares i næste års finanslov. Det skriver Børsen.

Kritikken går på Finansministeriets opgørelse og revisioner af den strukturelle saldo, som økonomerne kalder finanslovens kongetal.

»Problemet er, at man udefra kan få den mistanke, at det ikke er helt tilfældigt om man får en opjustering eller en nedjustering af den strukturelle saldo alt efter, hvad der skal passe politisk ind i situationen,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, til Børsen.

Økonomerne, der også tæller Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i AE og Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, kritiserer, at de ikke kan få indsigt i, hvordan Finansministeriet er kommet frem til det centrale tal.

Den strukturelle saldo er nemlig udgangspunktet for, hvordan man vælger at føre den økonomiske politik, og altså det grundlag, der skal diskuteres finanslov ud fra, lyder det.

Bo Sandemann Rasmussen mener, der mangler en demokratisk kontrol med den økonomiske politik.

Afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, undrer sig imidlertid over kritikken. Han mener, at ministeriet er meget åbent omkring de tal, der ligger til grund for beregningerne. Men han tager gerne en diskussion om det, lyder det.