Christian Clausen: Draghis plan er godt nyt for Europa

Nordeas topchef, Christian Clausen, er positiv over for ECBs nye plan. Initiativerne fra ECB kan styrke forbrugertilliden og øge virksomhedernes investeringer. Men europæiske politikere skal fortsætte med reformer.

Nordeas topchef, Christian Clausen, har tillid til, at udspillet fra Den Europæiske Centralbank kan medvirke til et opsving, men påpeger, at den geopolitiske usikkerhed udgør en barriere. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

På World Economic Forums årsmøde i Davos i Schweiz retter politikere og erhvervsledere ironisk nok blikket mod en mand, som ikke er til stede. Navnet er – naturligvis – Mario Draghi.

Præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB) lancerer torsdag en storstilet plan, der skal skubbe europæisk økonomi i gang og bane vej for et opsving – drevet frem af større forbrugertillid og flere investeringer fra virksomhederne.

ECB ventes at pumpe mindst 1.000 milliarder euro ud i europæisk økonomi ved at opkøbe obligationer og øge udlånet til de europæiske banker.Nordeas danske topchef, Christian Clausen, er positiv over for ECBs planer.

»Mario Draghis plan indeholder tre vigtige punkter. Renten presses ned, euroen gøres svagere – hvilket styrker Europas mulighed for at eksportere – og sikrer masser af likviditet. Det vil i bedste fald kunne øge forbrugernes tillid og øge virksomhedernes lyst til at investere. Det er klart positivt,« siger Christian Clausen.

Målet med Mario Draghis plan – hvor han betjener sig af quantitative easing, såkaldt kvantitative lempelser – er netop at presse renten ned, svække euroen og dermed sætte skub i økonomien. Det afgørende spørgsmål lige nu – ikke mindst i Davos, hvor verdens politiske og økonomiske beslutningstagere er samlet – er, om planen fra ECB vil virke? Og i hvor stort omfang?

Christian Clausen peger i den forbindelse på, at stor geopolitisk usikkerhed udgør en barriere.

Uroen skyldes blandt andet sanktionerne mod Rusland, som svækker russisk og europæisk økonomi. Derudover har krigen mod IS i Mellemøsten og risikoen for terror på europæisk grund øget usikkerheden.

»Den geopolitiske risiko er øget, og Europa ligger midt i brændpunktet – både i forhold til Rusland, krigsdeltagelsen mod IS og i forhold til terrortruslen,« siger Christian Clausen. Han konstaterer, at usikkerheden rammer både forbrugere og virksomheder.

»Forbrugerne bliver nervøse og holder på pengene, ligesom virksomhederne bliver mere tilbageholdne med at investere. Den risikopræmie, vi har fået i Europa, er blevet større, og det svækker investeringslysten,« siger han.

Med sin plan om at opkøbe obligationer i meget stor skala vil Mario Draghi bringe den lange rente helt i bund og dermed nedbringe risikopræmien på den lange rente. Det vil få investeringskalkulerne til at se bedre ud, og ifølge Nordea-topchefen kan det – i bedste fald – sætte gang i en god cirkel.

»Det er vigtigt at lægge mærke til, at det går godt for mange virksomheder i Europa. De er blevet mere effektive, indtjeningen stiger, og hvis du kan nedbringe den rente, du diskonterer med, og hvis du kan nedbringe din risikopræmie, vil det øge viljen til at investere mere. Jo lavere diskonteringsrente og jo lavere risikopræmie, desto flere investeringer vil der komme,« siger han.

Aktiemarkedet vil kunne stige og skabe grobund for øget forbrug. Den lave rente gør det også billigere at bo i hus, og det vil ligeledes kunne skabe mere forbrug og øge investeringerne, for mere købeglade forbrugere, der generer mere afsætning, vil få flere virksomheder til at investere i fabrikker og oprette nye job.

Ifølge Nordea-topchefen har USA netop fået gang i et sådant bæredygtigt opsving, hvor forbrugere og virksomheder har fået tro på fremgang, hvilket har boostet forbrug, investeringer og jobskabelse.

Christian Clausen peger imidlertid på faktorer, som kan tage en del af kraften ud af Maro Draghis plan i Europa. Han mener blandt andet, at forhåbningerne om, at den øgede likviditet vil føre til langt større udlånsaktivitet fra bankernes side, er overdrevne.

»ECB vil pumpe likviditet ud på de finansielle markeder. Det får nogle til at tro, at bankerne vil låne mange flere penge ud. Men udlånene bestemmes i højere grad af den regulering, som banksektoren er blevet underlagt. Der kan dog være områder, hvor mere likviditet kan virke som smøring, og det vil være positivt,« siger han.

Dernæst er forbrugertilliden fortsat den store ubekendte i ligningen.

»Til syvende og sidst er forbrugerens tillid til fremtiden afgørende. Hvis forbrugeren begynder at fokusere mere på, at renten er lav og beslutter sig for at købe køleskabet eller sætte gang i en ombygning, vil det kunne sætte gang i økonomien og opveje nogle af konsekvenserne af den geopolitiske uro – forudsat at de geopolitiske kriser ikke øges.«

Endelig skal Europa fortsat tackle fire store strukturelle problemer, mener Christian Clausen. Statsgæld og statsunderskud er stadig en alvorlig udfordring.

Dertil kommer, at demografien vil gøre de europæiske befolkninger ældre. Og endelig er konkurrenceevnen fortsat ikke løftet nok.

»Mario Draghi har selv gjort opmærksom på, at de strukturelle reformer sker for langsomt. Det, han gør nu, vil kunne styrke Europa, men uden fortsatte reformer får vi ikke et bæredygtigt opsving. Personligt tror jeg, at fokus på konkurrenceevnen er det allervigtigste,« siger Christian Clausen.